Hvordan er du dækket hvis skybruddet rammer?

Midt i en ellers knastør maj åbnede himlen i weekenden sine sluser over dele af Sjælland hvor man blev ramt af et dobbelt skybrud. Og det giver god anledning til at stille sig selv et væsentligt spørgsmål: Hvordan er jeg egentlig dækket i forhold til skybrud?

Tal fra Codans årlige vejrundersøgelse viser, at netop skybrud stod for langt størstedelen af vejrskaderne hos de danske boligejere i 2017. Faktisk skete der næsten en fordobling af skader på grund af regn og skybrud sammenlignet med året forinden.

Tal fra Codans årlige vejrundersøgelse viser, at netop skybrud stod for langt størstedelen af vejrskaderne hos de danske boligejere i 2017. Faktisk skete der næsten en fordobling af skader på grund af regn og skybrud sammenlignet med året forinden. Størstedelen af boligejerne (70 pct.) udtrykker samtidig, at de forventer voldsommere skybrud fremover.

Det tyder heldigvis på, at de danske boligejere er blevet mere oplyste omkring deres forsikringsforhold i relation til vejrskader. 43 pct. af de adspurgte i 2016 vidste ikke, hvordan deres forsikring dækkede, hvis de fik en vejrrelateret skade, men i 2017 faldt tallet til 35 pct.:

– Det er et godt tegn, at flere boligejere er klar over, hvordan deres forsikring dækker i tilfælde af vejrskader. I Codan oplever vi, at danskerne generelt er blevet mere opmærksomme på, hvordan det voldsommere vejr påvirker boligerne. Det gælder både i forhold til at forebygge vejrskader, men også boligejernes viden om hvordan forsikringen dækker, hvis man er så uheldig at få en skader efter eksempelvis et skybrudsiger skadedirektør Henrik Bundgaard fra Codan.

Sådan dækker hus- og indboforsikringer typisk

  • Typiske husforsikringer dækker vandskader efter voldsomt skybrud, hvor vandmængden er så kraftig, at vandet stiger op gennem afløb eller oversvømmer din bolig, så længe afløbssystemerne er vedligeholdte og utilstoppede.
  • Et skybrud er defineret som nedbørintensitet på mere end 15 millimeter på 30 minutter eller derunder.
  • Eventuelle beskadigede ejendele vil i disse tilfælde typisk være dækket af din indboforsikring.
  • De fleste husforsikringer og indboforsikringer dækker imidlertid ikke vandskader som følge af indsivende vand fra revner eller utætheder i boligen, opstigende grundvand eller kloakvand fra afløb, der er tilstoppede, underdimensionerede eller ikke vedligeholdt.
  • Forsikringen dækker heller ikke oversvømmelser fra hav, fjord, sø eller vandløb.
  • Din specifikke dækning fremgår af dine forsikringsbetingelser

Gode råd om skybrud
Codan har samlet en række råd på hjemmesiden. Her kan du også tilmelde dig en gratis sms-service, der giver dig besked, når der er varslet ekstremt vejr nær din adresse.

Foto: Pressefoto

Forfatter
Tags

Related posts

Top