Hver sjette elev i 8. klasse har været udsat for vold fra en forælder, stedforælder eller plejeforælder det seneste år

Skub, slag, nedværdigende ord og trusler. Det er vold, som hver sjette elev i en 8. klasse har svaret, at de har været udsat for i hjemmet inden for det seneste år. Det viser undersøgelsen ’Vold mod børn i Danmark 2025’, som Børns Vilkår offentliggør i dag.

37 pct. af eleverne, udsat for vold, svarer, at de ikke har fortalt om volden til nogen. Flere svarer, at de undlader at dele det, fordi de ikke synes, det er nødvendigt, at de gerne vil glemme volden eller synes, det er for svært at tale om.

Blandt de elever, som har fortalt om volden, har 66 pct. svaret, at det var til en ven. Kun 25 pct. har svaret, at det var til en voksen i familien, mens endnu færre har svaret en voksen uden for familien.

I undersøgelsen svarer 55 pct. af eleverne, udsat for fysisk vold, at det er sket mere end én gang inden for det seneste år. Flest svarer, at de er blevet skubbet, rusket, nevet eller slået med flad hånd. Når det gælder psykisk vold, svarer eleverne oftest, at de er blevet kaldt noget, der gør dem kede af det, eller at voksne viser, at barnet ikke er noget værd.

Børns Vilkår anbefaler bl.a., at alle børn og unge bliver bekendt med retten til et liv uden vold. Derudover mener organisationen, at fagpersoner skal klædes langt bedre på til at kunne opdage, opspore og hjælpe børn og unge udsat for vold.

Vold i barndommen har konsekvenser helt op i voksenlivet.

Fakta:

  • Omfangsanalysen ’Vold mod børn i Danmark’ er baseret på en spørgeskemaundersøgelse besvaret af 1.410 børn i 8. klasser landet over.
  • 16 pct. af børnene svarer, at de har været udsat for fysisk vold fra en forælder, stedforælder eller plejeforælder inden for det seneste år. Det svarer til hvert sjette barn.
  • 17 pct. af børnene svarer, at de har været udsat for psykisk vold fra en forælder, stedforælder eller plejeforælder inden for det seneste år.
  • 37 pct. af de elever, der svarer, at de har været udsat for vold, har ikke fortalt om volden til nogen. Blandt dem, der har fortalt om volden, svarer 66 pct., at de har fortalt det til en ven eller veninde.
  • 30 pct. blandt børnene, som er udsat for vold, oplever at have en lav livstilfredshed. Blandt gruppen af børn, som ikke har været udsat for vold, svarer 11 pct., at de har lav livstilfredshed.
  • 25 pct. af de børn, som er udsat for vold, svarer, at de har lavt selvværd. Det samme gælder 9 pct. af de børn, som ikke er udsat for vold.
  • Børns Vilkår følger udviklingen over tid. Folketinget og Børns Vilkår har indgået et samarbejde om at afdække omfanget af fysisk og psykisk vold mod børn. En bevilling fra Justitsministeriet skal gøre det muligt at følge udviklingen af omfanget tættere. Undersøgelsen ‘Vold mod børn i Danmark 2025’ er den første af en række undersøgelser og analyser i samarbejdet.

Indhold og foto : Børns Vilkår

af Redaktionen

Seneste Nyt

Relaterede artikler

Job & Erhverv, Thy, Topnyheder

Thy Detailforum nedlægges – handelschefen fyret

Politikerne i Thy har fra næste år fjernet deres årlige tilskud på 700.000 kroner til Thy Detailforum. Derfor er foreningen, med rettidig omhu, gået i gang med at nedlægge sig selv.
2 min read
Mors, Topnyheder

Mors : Koncerter, børneshows og streetfood – det vildeste sommerprogram nogensinde

Sommeren 2025 byder på det største og mest ambitiøse sommerprogram nogensinde i gågaden på Mors.
3 min read
Alarm 112/114, Thy, Topnyheder

Livredderne klar til ny sæson i Nr. Vorupør

Hver dag fra kl. 10 til 18 vil livredderne være på plads, klar til både at hjælpe i nødsituationer og vejlede badegæster om sikkerhed i vandet.
2 min read

Hjælp os med at dække din by
– Tip os om nyheder!

Så er du med til at hjælp os med at dække de vigtigste historier i dit lokalområde.