Hvem har du kysset i din gade dør? – på Mors !

Morsø Ungdomsskole har premiere på  musicalen “Hvem har du kysset i din gade dør?” i aften på Morsø Teater.

”Hvem har du kysset i din gadedør?” er en musical, der blander et væld af de populæreste sange fra danske revyer og lystspil, mens den fortæller historien om forskellige unge i de danske 70’ere.

Handlingen spiller på teksterne fra de forskellige sange – alt lige fra Liva Weels ”Gå med i lunden” og filmhittet ”Lille frøken Himmelblå” til Lisbeth Dahls ”Jeg har lige slået min direktør ihjel”.

Der er 24 medvirkende fordelt på 15 skuespillere, 4 musikere og 6 dansere. Alle medvirkende er mellem 13-19 år og er blandt andet elever fra TTM (Teater Talent Mors), Jesperhus Underholdning, Mørsø Gymnasiums teaterlinje, Dueholmskolen m.fl.

De unge startede med en introduktionsdag i december mens selve øvningen startede februar med to øvedage i ugen og en intensiv slutspurt i hele påsken.

Det er Kasper Vegeberg Christiansen, der har skrevet musicalen, der instrueres af Jonatan Vestbo Gregersen med assistance af Janni Popp Mølgaard – alle tre iøvrigt tilknyttet Jesperhus Underholdning.

Line Kjelstrup Sucksdroff tager sig af koreaografien, mens Mads-Ole Østergaard svinger taktstokken i orkestergraven.

FAKTA:
Handlingen : “Hvem har du kysset i din gadedør?” Hvis du er fra Pustervig, så er det sikkert den charmerende Sonny. Men Sonny står til at dumpe eksamen, og svarene til eksamen kan kun findes hjemme hos læreren Fru Ryg. Så med hjælp fra bl.a. det hjemmeskolede dydsmønster Annie, punkeren Jette og drukkenbolten Henning må Sonny bryde ind hos den strikse lærer og stjæle svarene inden eksamen.

Forestillingen finder sted på Morsø Teater:
Onsdag d. 30/3 kl. 19:30 (premiere)
Torsdag d. 31/3 kl. 10:30
Torsdag d. 31/3 kl. 13:00
Fredag d. 1/4 kl. 19:30 (galla)

Billetbestilling:
tlf: 99706280 eller via mail: ung@morsoe.dk
Pris: 50,- ( Galla fredag: 75,-)

Forfatter

Related posts

Top