Hvad skal det nye plejecenter hedde?

Morsø Kommune har søsat en lidt anderledes konkurrence, hvor borgerne kan være med til at bestemme hvad øens nye plejecenter skal hedde.

Der er dog enkelte krav man skal leve op til, hvis man vil gøre sig forhåbning om at få sit forslag valgt og dermed modtage konkurrences præmie som du kan læse mere om længere nede.

Det kommende navn skal nemlig være et navn, der fortæller, at plejecenteret er et trygt og hjemligt center med borgeren og de pårørende i centrum. Et center hvor der både er hjerterum og husrum, men også topprofessionelt personale. Centeret kommer til at rumme både en demensenhed, en enhed med almindelige plejeboliger og et moderne daghjem.

Navnet skal tage derfor tage afsæt i visionen for centeret og understøtte centerets funktioner og dets mange muligheder. Det skal være et navn, der rækker ind i fremtiden, men også et navn som viser det lokale tilhørsforhold.

Du kan læse mere om Morsø Kommunes visioner for centeret, og hvilke værdier kommunen finder vigtige, at der arbejdes ud fra, på plejecenterets hjemmeside: https://plejecenter.mors.dk/

Sådan gør du
Alle kan deltage. Send dit forslag til cv@morsoe.dk og skriv ”Plejecenternavn” i emnefeltet. Forslaget skal være begrundet. Du kan også aflevere det skriftligt i Borgerservice på kommunen mærket: ”Plejecenternavn”.

Sidste frist er den 4. juni kl. 12

Når alle forslag er registreret, vurderer en jury bestående af: direktøren for Social og Sundhed, lederen af plejecenteret og chefen for ældreområdet de indkommende forslag og indstiller et navn til den politiske styregruppe for opførelsen af det ny plejecenter. Juryen forbeholder sig dog retten til ikke at vælge nogen af de indkomne forslag.

Hvis dit forslag bliver valgt, bliver du kontaktet direkte. Efterfølgende bliver navnet offentliggjort på Morsø Kommunens hjemmeside og facebook-side.

Præmien
Præmien er en hyggepakke med kager og andre lækre sager fra det lokale bageri Gaardbageriet.

– Det kan måske også give en god anledning til at invitere nogle ældre på et hyggeligt og meget velsmagende kaffebord, lyder opfordringen fra Morsø Kommune

Forfatter

Related posts

Top