Hvad er Limfjordsrace? Få overblikket her

Startskuddet til Limfjordsrace 2017 – fra bro til bro er gået.

Det sker efter Morsø Kommune tidligere på ugen bevilgede de første 100.000,- kr. til branding og dermed tilkendegiver, at man ser Limfjordsrace 2017, der er planlagt til at finde sted 16. september, som attraktiv for kommunen og den markedsføring, der følger med et spændende projekt som dette.

– Med vores specialist og ankermand på området, Thomas Kolding og med Peter Appel som projektmedarbejder, har vi på Nordvest Safari længe arbejdet med at formulere og realisere et projekt, der handler om racerløb på Limfjorden for powerboats, som er fx ribbåde, jetski og vandscootere, alle sammen med flere eller færre hestekræfter og med en fælles evne til at sejle rimeligt hurtigt. For flere bådes vedkommende betyder det en fart over 50 knob/t., skriver Nordvest Safari der står bag Limfjordsrace i en pressemeddelelse.

Thomas Kolding er specialist og ankermand på området
Foto: Nordvest Safari

Ideen bag Limfjordsrace 2017
– Vi har set ideen i en sådan event, fordi vi gennem vores arbejde ned naturformidling, friluftsvejledning og de kontakter vi har til powerboatverdenen, har fundet ud af, at der er et stærkt behov for, at lave et samlet, stort løb, hvor alle kan komme til at teste sig selv og sin båds evner mod konkurrenter med samme bådtyper.

Klik på nedenstående eksempel og se hvordan et powerboatrace ser ud et andet sted i verden

Selve løbet
Projektet, eventen og dermed visionen er, at skabe Danmarks første distancerace for powerboats på Limfjorden rundt om Mors. Vi vil skabe et årligt tilbagevendende race, med sport og socialt samvær i højsædet.

Limfjordsrace er en éndags event, der starter i Nykøbing på Mors og ruten går der fra ned omkring Sallingsundbroen, op omkring Feggesund, videre til havnen i Thisted, hvor der skal “sparkes dæk”. Der fra går turen omkring Vilsundbroen og Vildsund Havn og så tilbage igen til Nykøbing havn. Fordi vi runder de to broer undervejs, så er undertitlen “fra bro til bro”, hvilket også relaterer til at denne event skaber bro mellem flere kommuner under løbet.

 

Deltagerne bliver sendt afsted i klassementer, alt efter ydevne og på den måde bliver der både fair konkurrence og en god strækning, hvor publikum kan de deltagende powerboats.

-Udgangspunktet og ruten er lagt, hvor den er, fordi vi kan se, at med Nykøbing som startsted, kan vi udnytte den geografiske placering til at skabe et stort løb, der involverer en god bid af både Morsø og Thisted Kommuners beliggenhed til vandet. Om muligt kan vi lave endnu flere små løb og med lidt god held nogle opvisninger i havnebassinet, fortæller Nordvest Safari.

Der bliver noget for øjne – og ører
– Vi planlægger at denne første event skal finde sted 16. september, 2017 og eventen får noget for øjet og øret, for alene de mange fede bådtyper og deres evner, vil være spændende for ethvert sejlssportsmenneske at opleve og det er planen, at der skal etableres en vandsportsmesse på havnearealet i Nykøbing, hvor leverandører til denne sport kan vise og sælge diverse produkter, så det er attraktivt for publikum at deltage. Og mon ikke der bliver lejlighed til en lille prøvetur for interesserede.

Du kan høre et et interview med Michael Ruby fra Nordvest Safari i playeren herunder:

 

Michael Ruby
Foto: Suna Borggård

Forfatter

Related posts

Top