Hundborg-rytter nomineret til Årets Para-atlet

Dressurrytteren Susanne Jensby Sunesen fra Hundborg er med fire andre atleter nomineret til prisen som Årets Para-atlet 2017.

Ved nomineringerne er der lagt vægt på årets resultater, men også træningsindsats, indstilling og det, at udøveren vurderes at være en god repræsentant for parasporten, har spillet ind.

I indstillingen til nomineringen skriver Parasport Danmark, at: “Rutinerede Sunesen og Que Faire fortsætter med at præstere på højeste internationale niveau. Ved EM i paradressur i Göteborg vandt duoen guld i kür (freestyle) med en fornem score på 77,125 % og var ligeledes stærkt medvirkende til, at Danmark vandt sølv i holdkonkurrencen.”

De øvrige nominerede er:
Daniel Wagner, atletik
Stinna Tange Kaastrup, dressur
Lisa Kjær Gjessing, taekwondo
Cathrine Rosengren, badminton

– De fem nominerede til titlen som Årets Para-atlet har i årets løb bevist, at de er blandt verdens absolut bedste inden for deres sportsgrene, skriver Parasport Danmark i en pressemeddelelse.

Prisen uddeles i Århus torsdag d. 25. januar.

Foto: Karl Nilsson

Forfatter

Related posts

Top