Hundborg-rytter missede prisen som Årets Para-atlet

Dressurrytteren Susanne Jensby Sunesen fra Hundborg var sammen med fire andre atleter nomineret til prisen som Årets Para-atlet 2017.

I indstillingen til nomineringen skriver Parasport Danmark, at: “Rutinerede Sunesen og Que Faire fortsætter med at præstere på højeste internationale niveau. Ved EM i paradressur i Göteborg vandt duoen guld i kür (freestyle) med en fornem score på 77,125 % og var ligeledes stærkt medvirkende til, at Danmark vandt sølv i holdkonkurrencen.”

Desværre gik prisen ikke til Susanne Jensby Sunesen, men til ateltikudøveren Daniel Wagner fra Vejle Idrætsforening (bor i Aarhus). Siden 2012 har han kontinuerligt været med helt i toppen af international para-atletik, men VM-guldet har manglet i medaljesamlingen. Ved et fantastisk mesterskab i London lykkedes det imidlertid danskeren at springe det sidste, vanskelige skridt op på VM-podiets øverste trin. Danskeren vandt nemlig guld i længdespring og satte samtidig ny VM-rekord med 6,5 m. Wagner vandt også VM-sølv på 100 m løb.

Daniel Wagner. Foto: Elias Håkansson

Foto: Karl Nilsson

Forfatter

Related posts

Top