Hund og hundeejer angrebet af aggressiv kat

En kvindelig hundeejer fra Thisted måtte tirsdag formiddag en tur forbi skadestuen, fordi hun var blevet angrebet af en kat.

Kvinden luftede sin hund på Månevænget, da katten ud af det blå kom farende og gik til angreb på hunden. I forsøget på at beskytte sin hund blev hun selv angrebet af katten.

Ejeren af katten står egentlig til at blive sigtet for overtrædelse af mark- og vejfredsloven, men før ejeren kan blive sigtet kræver det, at politiet finder ud af hvem det er:

– Og det sker sjældent, fortæller politikommissær Jørgen Jensen fra lokalpolitiet i Thisted.

Kvinden, som blev bidt af katten, blev på skadestuen stivkrampe-vaccineret.

Arkivfoto

Forfatter

Related posts

Top