HPV: Unge homo- og biseksuelle drenge tilbydes gratis vaccine

Selv om man oftest hører om hpv-virus hos kvinder, kan virussen også overføres via seksuelt samkvem mellem mænd.

For mænd, der får en hpv-infektion, kan det i værste fald føre til analkræft. Og risikoen for at udvikle den sjældne kræftform er større hos homo- og biseksuelle mænd, end den er hos heteroseksuelle mænd.

Af den grund har Sundhedsstyrelsen besluttet at tilbyde gratis hpv-vacciner til bi- og homoseksuelle mænd i alderen 15 til 19 i løbet af 2018. Det skriver Politiken.

Man har fra politisk side besluttet i første omgang ikke at vaccinere alle drenge i Danmark – men kun de unge homo- og biseksuelle.

Sundhedsminister Ellen Trane Nørby (V) forholder sig over for Politiken ikke til, om drenge uanset seksuel orientering på sigt skal tilbydes hpv-vaccinen. Dog vil hun bede Sundhedsstyrelsen se på de generelle anbefalinger på området.

Foto: TV MidtVest (Arkiv)

Forfatter
Tags

Related posts

Top