Hormonbehandling øger livskvaliteten hos transpersoner i Nordjylland

Det viser et nyt studie fra Aalborg Universitetshospital, hvor forskere har undersøgt både selvrapporteret trivsel og blodprøver fra over 350 deltagere.

Særligt den psykiske livskvalitet – dvs. selvværd og følelsesmæssigt velbefindende – er højere hos dem, der er i hormonbehandling. Det gælder både for transmænd og transkvinder.

Studiet er samtidig det første i verden, der specifikt undersøger, om niveauet af testosteron i blodet hænger sammen med livskvalitet hos transmænd – altså personer tildelt kvindeligt køn ved fødslen, som er i gang med maskuliniserende hormonbehandling. Her fandt forskerne en mulig sammenhæng mellem testosteronniveau og sociale relationer – men ikke med andre aspekter af livskvalitet.

“Vi ser en klar gevinst ved hormonbehandling, når vi spørger ind til livskvalitet, især på det mentale plan. Det gælder uanset, hvordan man identificerer sig. Resultaterne kan være relevante for både behandlere, beslutningstagere og personer, der søger indsigt i effekten af hormonbehandling – særligt fordi livskvalitet spiller en central rolle for mental sundhed og trivsel”, siger seniorforsker Michael Winterdahl fra Center for Kønsidentitet ved Sexologisk Center, Aalborg Universitetshospital.

Data stammer fra TraCK-kohorten (Transkohorten ved Center for Kønsidentitet) i Aalborg og bygger på spørgeskemaer og blod-prøver indsamlet som led i deltagernes udredning og behandling.

Foto : Shane, Unsplash

af Redaktionen

Relaterede artikler

Mors, Topnyheder

Kortegaard : Forventninger og muligheder

Vi har i valgkampen lovet åbenhed, dette vil vi også levere, også selv om alle ønsker ikke kan opfyldes, vi vil hele tiden være åben, om de valg vi tager.
2 min read
Job & Erhverv, Thy, Topnyheder

Ny øl fra Linds Homebrew i Thy

Denne gang kommer der en Belgisk inspireret øl med dejlig rom fra Brænderiet Enghaven ved Randers.
1 min read
Mors, Sport, Thy, Topnyheder

Landin og Hoxer sendte Aalborg i pokalfinalen med magtdemonstration

Hoxer scorede hele 13 mål og satte sig tungt på kampen i anden halvleg.
1 min read

Hjælp os med at dække din by
– Tip os om nyheder!

Så er du med til at hjælp os med at dække de vigtigste historier i dit lokalområde.