Hillerslev : mangler den sidste brik til ny købmandsbutik

For knap et år siden lukkede den gamle brugs i Hillerslev. Siden da har byen stået sammen som sjældent før: 19 lokale investorer købte bygningen, 240 borgere købte anparter – og i fællesskab har de gjort drømmen om en dagligvarebutik i byen til virkelighed.

Nu er de næsten i mål. Alt er klar til åbningen af Min Købmand Hillerslev – bortset fra én afgørende ting: en butikschef til at drive butikken.

– Vi har oplevet en helt utrolig opbakning fra både investorer og borgere. Det har gjort det muligt at renovere butikken fuldstændig og få Dagrofa med på projektet. Nu mangler vi bare det vigtigste – en lokal ildsjæl, der vil stå i spidsen for byens nye butik, siger bestyrelsesformand for Min Købmand i Hillerslev Kjeld Vandet Kaarfast Poulsen.

En unik chance for at blive købmand

Dagrofa bakker fuldt op om butikken, der allerede har sat kurs mod åbning 1. oktober. Hvis ikke den rette kandidat bliver fundet inden da, vil Dagrofa indsætte en midlertidig butikschef – men bestyrelsen håber, at det lykkes at finde en, der vil drive butikken lokalt.

– Det er en helt unik mulighed for den, der drømmer om at blive selvstændig. Investeringen er lille, butikken er topmoderne med helt nyt inventar, og Dagrofa tilbyder oplæring med løn og adgang til et stærkt bagland. Derudover står vi i bestyrelsen klar til at støtte op hele vejen, fortæller Kjeld Vandet Kaarfast Poulsen.

– Stillingen som butikschef har været slået op siden april. Vi har haft flere interesserede til samtale, men vi har desværre ikke fundet den rette endnu, tilføjer han. 

Byens fælles projekt

Renoveringen af butikken er i fuld gang, og resultatet bliver en butik, der er så god som ny – klar til at byde kunderne velkommen.

– Vi er 240 borgere, der har investeret i inventaret. Vi har alle et ansvar for at hjælpe med at finde den rette person til at drive butikken. Nu skal vi stå sammen én gang til, så vi kan komme helt i mål, siger bestyrelsesformanden, der opfordrer alle til at kigge ud i deres netværk og hjælpe med at dele budskabet, slutter Kjeld Vandet Kaarfast Poulsen.

Butikken har også fået støtte fra Landdistriktspuljen, der har bevilliget 600.000 kroner. 

Fakta om Min Købmand Hillerslev

  • 19 lokale investorer ejer bygningen
  • 240 borgere har købt anparter og ejer butikkens inventar
  • Butikken åbner som Min Købmand i samarbejde med Dagrofa
  • Målet er at åbne 1. oktober 2025
  • Interesserede kan læse mere om muligheden og ansøge via Dagrofas portal: https://blivkoebmand.dk/min-koebmand-hillerslev/

af Redaktionen

Relaterede artikler

Mors, Topnyheder

International anerkendelse: Morsø Gymnasium optaget i UNESCO-netværk

Optagelsen placerer gymnasiet blandt en udvalgt gruppe af skoler, der arbejder målrettet med at give eleverne indsigt i globale udfordringer og styrke deres internationale udsyn.
2 min read
Kultur, Sport, Thy, Topnyheder

Klitmøllerhus rykker tættere på: Politikerne sender millionansøgning til budgetforhandlinger

Udvalget betegner Klitmøllerhus som et godt projekt, men understreger samtidig, at der endnu ikke er taget stilling til, om kommunen også skal bidrage til den fremtidige drift af huset.
2 min read
Job & Erhverv, Thy, Topnyheder

Rejsegilde markerede milepæl ved Ismejeriet Thy

Byggeriet omfatter cirka 500 kvadratmeter med kontorer, velfærdsfaciliteter og slusefunktioner.
1 min read

Hjælp os med at dække din by
– Tip os om nyheder!

Så er du med til at hjælp os med at dække de vigtigste historier i dit lokalområde.