Hillerslev borgere tænker kreativt for at redde skole

Der skal kreative løsninger til, hvis man skal overleve i Thisted Kommunes nye skolestruktur.

Sådan lyder det fra borgerne i Hillerslev, der har sendt et høringssvar afsted med tre grundpiller, som skolebestyrelsen finder afgørende: en landsbymodel med fælles skole og børnehus, én stor overbygningsskole i Thisted Kommune og fokus på bosætning og integration, skriver Thisted Dagblad.

Ifølge Hillerslev, har man det hele : vuggestue, børnehave, 0.-6. klasses skole, SFO, minihal, gymnastikforening og idrætsforening samlet i én bygning.

Skolebestyrelsen har hentet hjælp hos Center for Landdistriktsforskning ved Syddansk Universitet, der blandt andet peger på, at specielt de små samfund kan være løftestang for integration og tiltrækning af udenlandsk arbejdskraft og deres familier.

Borgerne påpeger, at Hillerslev rummer mange forskellige nationaliteter, der med succes er integreret i børnehus, skole og foreningsliv.

Den fremtidige skolestruktur forventes vedtaget den 25. november.

Forfatter

Related posts

Top