Her julens trafikprognose fra Vejdirektoratet

Julen er hjerternes fest. Men det er som bekendt også tidspunktet, hvor vi danskere valfarter gennem hele landet for at fejre højtiden i familiens skød.

Som julen falder i år, vil den med stor sandsynlighed byde på nogle hektiske rejsedage i trafikken, og trafikanter vil i perioder opleve forsinkelser flere steder i landet.

– Vi forventer, at fredag den 23. december bliver den mest travle udrejsedag op til jul – og dermed måske den mest travle dag på vejene overhovedet i hele året, siger områdechef Charlotte Vithen fra Vejdirektoratets Trafikcenter.

– Spidsbelastningen vil indtræffe mellem kl. 14 – 20. Her vil myldretid og udrejse falde sammen på de store veje, der fører fra København og vestover med stor risiko for kø. Så hvis man kan lægge sin rejse på et andet tidspunkt, vil vi bestemt tilråde det, siger hun.

Den travleste hjemrejsedag vil blive mandag den 26. december, hvor der især vil være tæt trafik i østlig retning fra Jylland og Fyn mod Sjælland og Hovedstadsområdet.

Du kan se følge med i Vejdirektoratets forventninger til juletrafikken her.

 

Forfatter

Related posts

Top