Her er Konservatives kandidater på Mors

Det Konservative Folkeparti på Mors holdte i aftes generalforsamling.

I den forbindelse blev Poul Roesen valgt til igen at stå i spidsen som formand – en post han tidligere har besat.

Den afgåendende formand Thomas Jensen vil fremover koncentrere sig fuldt ud om det kommende valg til november. Han forsætter i bestyrelsen som menigt medlem. Mads Frandsen fra Nykøbing blev valgt ind i bestyrelsen som nyt medlem.

Thisted Kommunes tidligere borgmester Lene Kjelgaard Jensen, der fornyligt blev valgt til folketingskandidat for De Konservative i Thy og på Mors,  holdte et indlæg om den landspolitiske fremtid og hendes visioner for landspolitik. Hun modtog efterfølgende et langt og stort bifald.

Generalforsamlingen godkendte desuden også kandidater til kommunevalget og regionsrådsvalget.

De tre kandidater er Thomas Jensen, Henrik Markmøller Bro og Jens Peter Zacho er de tre kandidater til kommunalvalget. Henrik Markmøller Bro stiller også op til regionsrådsvalget sammen med Kim Frost.

Thomas Jensen
Thomas Jensen bor i Ejerslev på Nordmors med Janni og deres to drenge. Thomas arbejder på Imerys Minerals, det tidligere Damolin, som daglig leder af vedligeholdelsesafdelingen. Thomas er uddannet elektriker.

Henrik Markmøller Bro
Henrik Markmøller Bro bor i Nykøbing, sammen med Christina og deres to drenge. Til daglig arbejder han på EUC nordvest hvor han udvikler og afholder kurser forvirksomheder, ledere og medarbejdere.

Jens Peter Zacho
Jens Peter Zacho er en aktiv pensionist, der efter 50 år på arbejdsmarkedet gik på efterløn og derefter på pension. Jens Peter har tidligere været valgt til kommunalbestyrelsen en enkelt periode, hvor han var næstformand i Socialudvalget og var også medlem af teknisk udvalg.

Kim Frost
Kim Frost er uddannet læge og speciallæge i øjensygdomme, han har arbejdet som øjenlæge og som lektor ved Universitetsøjenafdelingen på Århus Kommunehospital. Efterfølgende har Kim blandt andet været overlæge på Thisted sygehus. Kim har ligeledes haft egen øjenklinik i Nykøbing

 

Forfatter

Related posts

Top