Her er gaven til Kongeparret

Kongeparret får et særligt minde med hjem fra besøget i Thisted Kommune.  

Under den officielle modtagelse på Det Gl. Rådhus fik Kongeparret – traditionen tro – overrakt en gave fra Thisted Kommune.  

Gaven er en mini-bronzeskulptur af Thisted Pigen, der har været et vartegn i Thisted siden 1956.  

Thisted Pigen i sin virkelige størrelse er lavet af billedhugger Henning Wienberg Jensen, der selv var fra Thisted.   

Han modtog i 1948 Kunstakademiets lille guldmedalje for figuren, der på dette tidspunkt blev navngivet ”Stående nøgen pige”.  

Faktisk fortælles det, at denne pris blev overrakt af Kongens morfar, Hans Majestæt Frederik IX.  

Thisted Pigen, som skulpturen hedder i dag, står i sin fulde figur ved Thisted Kystvej og skuer ud over fjorden. 

Her kom Kongeparret selv forbi under karetturen i Thisted tidligere på dagen. 

Miniature-skulpturen, der blev overrakt til Kongeparret, findes i meget få eksemplarer, da den udelukkende uddeles en gang om året af “Sparekassen Thy” til Årets Thybo. 

Miniature-skulpturen stod ved overrækkelsen i en trækasse, der var fremstillet til lejligheden af Elmelund, som er et socialpædagogisk tilbud i Thisted 

På Elmelund arbejder de både med Bostøtte, botræning, erhvervsafklaring, særligt tilrettelagte uddannelsesforløb og aktivitets- og samværstilbud. 

Kilde og foto : Thisted Kommune

af Redaktionen

Relaterede artikler

Mors, Sport, Topnyheder

Mads Svane på vej til SG Flensburg-Handewitt?

Mads Svane leverer en stor sæson for Bjerringbro-Silkeborg Håndbold – men vil ikke kommentere på rygter om et skifte til Tyskland.
1 min read
Sport, Thy, Topnyheder

HISTORISK : Jonas Vingegaard vinder Paris-Nice som første dansker

For Jonas Vingegaard var det tredje forsøg – og første samlede sejr – i Paris-Nice.
1 min read
Mors, Sport, Thy, Topnyheder

Skive rykker op i Herreligaen og skal møde Mors-Thy

Skive fH er klar til Herreligaen i næste sæson.
1 min read

Hjælp os med at dække din by
– Tip os om nyheder!

Så er du med til at hjælp os med at dække de vigtigste historier i dit lokalområde.