Helbredet halter: Erhvervschef stopper efter to år på posten

Efter 2 år på posten har Kim Bak Kristensen meddelt bestyrelsen, at han i nærmeste fremtid ønsker at fratræde sin stilling som erhvervschef i Thy Erhvervsforum af helbredsmæssige årsager.

Kim Bak Kristensten fortæller til LimfjordUpdate.dk, at han har slidgigt i nakken og og den øverste del af ryggen. Det bevirker, at han får en sovende fornemmelse i fingrene, hvilket ikke er den bedste kombination når man som han bruger mange timer bag rattet:

– Jeg har i dag en samlet transporttid på 2½ time (om dagen, red.) plus kørsel til møder osv..Mine helbredsproblemer er ikke livstruende på nogen måde, men det forstyrrer min dagligdag.

– Det har været to rigtig spændende og udfordrende år i Thy og det har været en stor fornøjelse at være en del af erhvervslivet og erhvervsudviklingen i Thy, og det er med beklagelse, at jeg takker af på dette tidspunkt.

Vender tilbage til sit gamle job
Kim Bak Kristensen har fået muligheden for at vende tilbage til sit tidligere job som direktør i Dansk Industri og Skadeservice. Et jobtilbud han har takket ja til.

Han har aftalt med bestyrelsen i Thy Erhvervsforum, at han fortsætter som erhvervschef indtil hans afløser er fundet. Og den proces er allerede igang, og stillingen vil blive slået op en af de nærmeste dage med henblik på urtigst mulig tiltrædelse.

Overleverer et erhvervsklima i topform
Thisted Kommune har i de senere år foretaget en markant satsning på lokal erhvervsudvikling, herunder ikke mindst en udbygning af samarbejdet med Thy Erhvervsforum. Teamet i Thy Huset på i alt 10 medarbejdere arbejder sammen med den kommunale erhvervsafdeling og de mange andre erhvervsaktører på at fastholde positionen som en af Danmarks mest bedste erhvervskommuner:

– Det er ikke mindst Kim’s fortjeneste, at den stafet han giver videre, bliver afleveret i høj fart og med et erhvervsråd, der ligger helt fremme i feltet, siger bestyrelsesformand Lars Torrild.

Han forventer derfor også, at der vil være stor interesse for at overtage stillingen som erhvervschef:

– Der er skabt et stærkt fundament for lokal erhvervsudvikling – f.eks. med etablering af Food Cluster Thy og aktiviteterne i forbindelse med havneudvidelsen i Hanstholm. Mange andre områder i det lokale erhvervsliv er også i positiv udvikling for øjeblikket, og de gode historier, der kan fortælles om Thy i disse år, gør jobbet som erhvervschef både attraktivt og udfordrende og med stor mulighed for at sætte både præg og retning på den lokale erhvervsudvikling i Thy, slutter Lars Torrild.

Foto: Thy Erhversforum

LÆS OGSÅ:

Erhvervsklima: Thisted stormer frem i ny undersøgelse:

 

Forfatter

Related posts

Top