Hasarderet overhaling: Vidne i hvid bil efterlyses

Politiet efterlyser nu føreren af hvid personbil, som mandag eftermiddag kl. 17.30 måtte bremse hårdt op, da en modkørende bil foretog en hasarderet overhaling på Arupvej ud for nummer 27 syd for Nørre Arup.

Foruden at bremse hårdt op måtte føreren af den hvide bil også trække ud i rabatten for at undgå en kollision med den overhalende bil, som blev ført af en 28-årig mand fra Thy.

Da den 28-årige ville færdiggøre sin overhaling snittede han i den forbindelse venstre del af kofangeren på den bil han overhalede. Der skete heldigvis kun mindre materiel skade.

Ikke desto mindre vil politiet altså gerne i kontakt med føreren af den hvide bil, som kan henvende sig på telefonnummer 114.

LÆS OGSÅ:

Overså modkørende under overhaling

Foto: Rigspolitiet

Forfatter

Related posts

Top