Har Kristian Tilsted mistet hørelsen eller er det bare taktik ?

Læserbrev af Jens Kr. Yde
Kandidat for det konservative folkeparti, og deltager i panelet ved omhandlede vælgermøde

Har Kristian Tilsted mistet hørelsen, eller er det bare taktik ????

Jeg bliver en smule skuffet en tidlig torsdag morgen når jeg læser Kristian Tilsted indlæg/referat af vælgermødet i Hurup tirsdag aften.

Han var selv en af de aktive spørgere fra salen, så derfor kan det undre at han i så udstrakt grad kan anføre forhold som er i direkte modstrid med sandheden.

Citat fra omhandlede Tilsted,

” Socialistisk folkeparti antyder, at der ikke er opnået tilstrækkelige rationaliseringer ved sammenlægningen og det konservative folkeparti vil hverken be-eller afkræfte, men ønsker blot en bevarelse ” frem til valget ” citat slut.”

Magen til sludder skal man lede længe efter. Jeg var endog meget kontant i min fremlæggelse, og refererede til valget for 4 år siden, hvor vi i partiet netop kæmpede mod rådhusbyggeri i Thisted, og præciserede at det aldrig blev med C stemmer at Teknisk forvaltning flyttes fra Hurup.

Dette således og citeret i Thisted Dagblad d.d. hvor jeg netop anfører at der ingen synergi er i at flytte denne forvaltning sammen med centraladministrationen, og at der ikke vil komme en centralisering de første mange år.

Du blander i den grad tingene sammen, hr. Tilsted, og du kan jo mellem linierne slet ikke skjule hvad der går dig på. Det er fair nok at tingene ikke er gået som forventet for dig, men at citere fra et vælgermøde med påstande som er direkte forkerte, ja, det ved du jo godt ikke er hvad vi kan betegne som ORDENTLIGHED.

Sådanne direkte usande udsagn tjener ingen, ej heller Kristian Tilsted. Før din valgkamp på et ordentligt og sobert grundlag, og lad være med at anføre udsagn fra andre politikere som er direkte usande.

Læs også:
Er teknisk forvaltning på vej til Thisted

 

Forfatter

Related posts

Top