Har du endnu ikke oplevet sommerens søndagskoncerter i Thy?

Sommeren i Thy har været fyldt med musik, underholdning og god stemning – måske du selv har oplevet en af de otte gode og stemningsfulde koncerter. Har du endnu ikke nået det på grund af arbejde, ferie eller noget helt tredje, kan du nå det endnu, for søndag den 4. september afholdes den sidste koncert i rækken af vellykkede underholdningsarrangementer. Slutspurten klares af MD DUO, og festlighederne foregår i Christiansgave i Thisted.

– Vi slutter vores koncertrække af med fantastisk populære toner fra MD DUO, man vist roligt kan sige har fået deres store gennembrud i år. Først til Thy Rock, hvor de væltede Sparekassen Thy Teltet og senere på sommeren til fejringen af Jonas Vingegaard i Glyngøre, hvor de spillede for flere end 20.000 tilskuere. Så vi er utroligt glade for, at de træder op og sætter et festligt musikalsk punktum for en helt forrygende koncertsæson, udtaler Handelschef Michael Vendelbo, Thy Detailforum, der står bag koncerterne, i en pressemeddelse.

– Koncerterne skal udfylde nogle af de behov, som nogle af vores borgere måske ikke får dækket på vores musikalske flagskibe i Thy. Derfor er vi også glade for den store opbakning vi får lokalt i form af mange gæster, men også opbakningen fra alle de lokale sponsorer uden hvem det her slet ikke kunne lade sig at gøre, siger Michael Vendelbo.

Knud Erik Pedersen sammensatte årets program, og han er allerede i fuld gang med at se på, hvordan mulighederne ser ud for at gentage sommerens koncert-succes i 2023. Michael Vendelbo understreger, at det er en høj prioritet at gøre det muligt: – Søndags Sommersjov er en tradition i Thy, som vi vil gøre alt for, også kommer tilbage i 2023, siger Michael Vendelbo.

Foto: Pressefoto

Forfatter

Related posts

Top