Har du en skjult kunstskat? Få en gratis vurdering på Mors

Gamle malerier, arvestykker eller spændende loppefund kan vise sig at være langt mere værd, end man tror.

Fredag den 15. maj rykker Holstebro Auktioner nemlig ind på Kirketorvet, hvor alle får mulighed for at få vurderet deres kunst gratis som en del af Kunstdage ved Limfjorden.

Her kan både malerier, skulpturer og andre kunstgenstande få et professionelt eftersyn – og arrangørerne håber, at mange vil tage turen forbi.

– Vi glæder os utrolig meget til dagen og håber, at rigtig mange vil komme forbi – både for at opleve kunsten og måske få vurderet deres egne skatte, siger Lisbeth Thrysøe, handelschef i Mors Handel.

Hun opfordrer samtidig folk til at tage deres kunst med under armen.

– Har du kunst, du holder af – måske med en god historie? Så tag det med og få det vurderet.

Dagen bliver dog langt mere end blot vurderinger. På Kirketorvet bliver der også livemusik, fællessang, workshops og livekunst, hvor publikum kan følge kunstnere arbejde direkte på pladsen.

Samtidig har flere SFO’er og børnehaver på Mors været med til at skabe farverige perlefodspor, som skal guide gæsterne gennem byen frem mod arrangementet.

Kunstdage ved Limfjorden løber gennem hele Kristi Himmelfartsferien i Destination Limfjordens område, men på Mors samles aktiviteterne fredag på Kirketorvet.

Kunstdage ved Limfjorden arrangeres i samarbejde mellem Destination Limfjorden, Mors Handel og en arbejdsgruppe af lokale kunstnere.

Fakta: Program på Kirketorvet fredag den 15. maj

  • 09.30 – 18.00: Byens butikker holder åbent
  • 10.30: Velkomst ved Niels Otto Degn og arttalk med Jeanette Lund og Natasscha Girelli
  • 10.30 – 17.00: Workshop med Phuc Van Dang
  • 10.30 – 14.30: Spraymal-workshop med Richard Holmes
  • 11.00 – 12.30: Gratis kunstvurdering ved Holstebro Auktioner
  • 11.00 – 11.30: Håndværkerkoret synger
  • 12.30 – 13.00: Håndværkerkoret synger
  • 13.30 – 15.00: Gratis kunstvurdering ved Holstebro Auktioner
  • 13.30 – 14.00: Håndværkerkoret synger
  • 14.30 – 16.00: Livemusik med Pianomand

af Redaktionen

Relaterede artikler

Mors, Sport, Thy, Topnyheder

Fra Mors-Thy til landsholdet: Lorik Zogaj får debut for Kosovo U20

Mens storebror Shaban allerede har etableret sig på Kosovos A-landshold, har Mors-Thy Håndbold Akademis Lorik Zogaj nu taget det første skridt på den internationale håndboldscene med sin debut for Kosovos U20-landshold.
2 min read
Job & Erhverv, Mors, Thy, Topnyheder

Turismeboom sender milliarder til landdistrikterne

Turismen skabte en rekordomsætning på 171 milliarder kroner i 2025 – og hele 97 milliarder blev lagt i landdistriktskommunerne.
1 min read
Alarm 112/114, Mors, Topnyheder

Ukrudtsbrændere udløste to brande på to dage

En ukrudtsbrænder var formentlig årsag til to brande ved Nykøbing på to dage – med vidt forskellige udfald.
1 min read

Hjælp os med at dække din by
– Tip os om nyheder!

Så er du med til at hjælp os med at dække de vigtigste historier i dit lokalområde.