Hanstholm Havn bliver klogere på offshore vind i Spanien

Hanstholm Havn arbejder hele tiden på at blive klogere på, hvordan man kan udvide forretningen. Derfor deltager Havnechef Søren Zohnesen lige nu i konferencen ‘Installation and O&M Infrastructure Development for Offshore Wind Ports’ i Barcelona.

Konferencen stiller skarpt på, hvordan havne bliver leveringsdygtige i håndtering af offshore vindprojekter, hvor bl.a. kajlængder og vanddybder spiller en stor rolle.

Søren Zohnesen er spændt på at møde nogle af branchens industriledere og blive klogere på potentialerne i den udbyggede Hanstholm Havn:

– Udvidelsen af Hanstholm Havn gør det realistisk at give havnen en rolle i håndtering af store havvindmøllekomponenter, og det er derfor vigtigt, at vi er synlige og taler med dem, der har speciale i branchen. Vi har kapacitet til at understøtte både drift og vedligehold (O&M) og større projekter i forbindelse med installationen af offshore vind, og det er selvsagt vigtigt, at vi får udviklet faciliteterne rigtigt og kosteffektivt.

Konferencen slutter fredag.

Foto : Hanstholm Havn

af Redaktionen

Relaterede artikler

Mors, Thy, Topnyheder

Risikoen for stormflod størst i Thy – faren mindre på Mors

Flere områder i Danmark er i fare, hvis der kommer i fremtiden kommer stormfloder. Thy og Mors rammes forskelligt, viser ny kortlægning.
2 min read
Mors, Topnyheder

Flere expresbusser, nye stoppesteder og tilpassede løsninger

Fra 17. januar kommer der ændringer i køreplanen for Nordjyllands Trafikselskabs (NT) busser på Mors.
4 min read
Alarm 112/114, Thy, Topnyheder

Brand i komfur: Brandfolk bar det ud !

En brand i et hus på Hamborgvej øst for Hanstholm mandag middag skyldtes røgudvikling fra et komfur.
1 min read

Hjælp os med at dække din by
– Tip os om nyheder!

Så er du med til at hjælp os med at dække de vigtigste historier i dit lokalområde.