Hans Ejner : regionen skal sende sygehuspenge retur

De millioner Morsø Kommune har betalt for meget for sygehusindlæggelser gennem flere år, skal retur i kommunekassen.

Sådan lyder den kontant udmelding fra Borgmester Hans Ejner Bertelsen.

– vi har jo haft en klar forventning om, at vi registrerede ens i Region Nordjylland. Nu står vi i en situation, hvor vi har et ukendt beløb til gode. De penge skal vi på een eller anden måde have retur, og havde det været omvendt, betalte vi selvfølgelig ved kasse 1, når det er omkostninger, vi skal betale for vores borgere. Så må vi også forvente, at det samme sker, når vi har penge til gode hos regionen, slår borgmesteren fast.

Han vil derfor tage kontakt til Regionsrådsformand Ulla Astmann for at finde en løsning på sagen.

– mit indtryk er, at man I Regionsrådet ikke helt har forstået alvoren fra vores side. Det her en penge, som vi kunne bruge til at skabe udvikling og velfærd på Mors med, og som vi er blevet opkrævet på et forkert grundlag. Derfor skal pengene selvfølgelig tilbage til Mors, og hvis Regionen ikke kan betale på een gang, må vi finde en løsning, siger Hans Ejner Bertelsen.

Forfatter

Related posts

Top