Handelstuderende fra Sjælland skal brande Thy

Omkring 30 elever fra Hillerød Handelsgymnasium har i hele denne uge boet på Hanstholm Camping. Her har de studeret virksomheds- og afsætningsøkonomi i en landsdel ”langt væk fra Hillerød”.

De handelstuderende har i løbet af deres ophold besøgt Bunkermuseum Hanstholm, Hanstholm Fiskeauktion samt virksomhederne Hjem Fisk i Hanstholm og Westwind i Klitmøller.

Turistchef Ole Riis Christensen har fortalt eleverne om branding og markedsføring af Thy, og Bent Thodsen holder har holdt et oplæg om Hanstholm Camping og om udfordringerne ved at drive campingplads i det, nogle kalder ”Udkantsdanmark”.

Når eleverne er tilbage på skolen i Hillerød, skal de udarbejde et markedsføringsoplæg til branding af hhv. Thy og Hanstholm Camping målrettet det tyske marked.

Forfatter

Related posts

Top