Halvdelen har ikke styr på børnenes ulykkesforsikring

Halvdelen af os tror, at skolen har en ulykkesforsikring, der dækker børnene i skoletiden, viser ny undersøgelse fra Forsikring & Pension.

Men det har skolen ikke. Det er forældrenes eget ansvar at sørge for en ulykkesforsikring af børnene.

Det betyder, at hvis ens børn til skade på legepladsen i børnehaven eller under en fodboldkamp i skolegårde, er der normalt ingen forsikringshjælp at hente fra kommunen, siger underdirektør Pia Holm Steffensen, Forsikring & Pension.

Samtidig viser Epinionsundersøgelsen, at kun 83 pct. føler sig helt sikre på, at deres barn er dækket af en ulykkesforsikring – resten ved det ikke eller er usikre på det.

– Det er bekymrende, at så mange ikke helt er klar på, hvordan deres børn er forsikret, hvis de skulle komme ud for en ulykke enten i skoletiden eller i fritiden. Jeg kan kun opfordre forældrene til at tjekke op på det, siger Pia Holm Steffensen.

Kun hvis ulykken er sket pga. skolens fejl eller forsømmelser, kan en kommunal erstatning komme på tale.

For at få erstatning skal barnet med andre ord selv have en børneulykkesforsikring eller være dækket på forældrenes forsikring.

Forfatter
Tags

Related posts

Top