Hårdt angreb på Kollerup og Schack : vil I nedlægge fiskeriet

“Hvorfor er det, at vi ikke ser de nordjyske folkevalgte som Torsten Schack Pedersen, Simon Kollerup og Bjarne Lausten fra regeringspartierne være oppe på barrikaderne sammen med borgmestrene?”

Det spørgsmål stiller Danmarksdemokraten Kristian Bøgsted i kølvandet på diskussionen omkring Co2-afgiftens indvirkning på fiskeriet i blandt andet Hanstholm, og indvirkningerne for følgeindustrierne blandt andet Hanstholm Fiskeauktion, der står til at miste 250.000.000 kroner i omsætning i år.

“Hvorfor er det, at vi ikke ser de nordjyske folkevalgte som Torsten Schack Pedersen, Simon Kollerup og Bjarne Lausten fra regeringspartierne være oppe på barrikaderne sammen med borgmestrene? Hvorfor forsøger de ikke at få deres egen regering til at indse, at det her er en kæmpe fejl, der kun betyder, at vi ender med at nedlukke fiskeriet og dermed tabe rigtig mange arbejdspladser i Nordjylland og en stor økonomi? Ikke kun for Nordjylland, men for hele Danmark”, skriver Kristian Bøgsted i et læserbrev i Fiskeri Tidende, og fortsætter:

“Og hvad med beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen, som også er valgt i det nordjyske? Er hun tilfreds med tabet af de mange arbejdspladser? Hvis man ikke vidste bedre, skulle man jo næsten tro, at tavsheden skyldes, at regeringen faktisk har et ønske om at nedlægge fiskeriet og følgeerhvervene? Måske mener regeringen, at det er bedre for klimaet, at de fiskere, som har mulighed for det, nu sejler til udlandet og tanker for at overleve med øget CO2-udledning til følge? Eller at vi importerer vores varer?”, skriver Bøgsted videre.

Kristian Bøgsted mener, at det simpelthen ikke giver nogen mening, at Danmark går enegang på den her måde, når der ikke engang er et alternativt brændstof.

“Der skal ikke være et sekunds tvivl om, at jeg og Danmarksdemokraterne bakker op om, at vi bevarer dansk fiskeri og de mange arbejdspladser, der er tilknyttet fiskeriet. Så vi vil selvfølgelig blive ved med at arbejde benhårdt på at få regeringen til at vågne op og forstå, at det her er en ommer!”, slutter Kristian Bøgsted.

Arkivfoto : Erhvervsministeriet

af Redaktionen

Seneste Nyt

Relaterede artikler

Sport, Thy, Topnyheder

Klitmøller surferen Christian Andersen vinder VM-sølv

I en hæsblæsende og intens finale ved verdensmesterskaberne i stand up paddle (SUP) vandt Christian Andersen sent i nat dansk tid VM-sølv.
2 min read
Mors, Regionalt, Thy, Topnyheder

Fredag er sidste chance for at brevstemme valgene

De fleste vælgere skal forbi Borgerservice, men enkelte kommuner tilbyder også muligheden på lokale biblioteker. Man skal blot møde personligt op med gyldig legitimation.
1 min read
Mors, Topnyheder

Vores erhvervsliv er forudsætningen for vores velfærd på Mors

Når en socialdemokratisk kandidat skriver, at han ikke er optaget af erhvervsvenligheden, bare vores børn har det godt, så er der noget helt grundlæggende i debatten, vi lige skal have slået fast.
2 min read

Hjælp os med at dække din by
– Tip os om nyheder!

Så er du med til at hjælp os med at dække de vigtigste historier i dit lokalområde.