Grundlovstale : ferie udsat vi kan lige nå den sidste stramning

Dansk Folkepartis udlændigeordfører Martin Henriksen talte for partiets medlemmer og andre interesserede ved partiets traditionelle grundlovsmøde på Hyttefadet i Vilsund.

Vi bringer hermed Martin Henriksens tale:

Først vil jeg sige tak for invitationen til at komme og tale. Det er jeg glad for. Det er en god tradition, at gøre noget ud af grundlovsdag, og i dag falder den endda på 2. pinsedag. Og så er det jo ikke mindst også Fars Dag i dag! Det må man heller ikke glemme. Så er der meget at fejre i dag.

Jeg ser altid frem til Grundlovsdag. Det er en god dag for kongeriget. Det er en dag, som repræsenterer alt det væsentligste i folkestyret. Danske værdier, demokrati og kultur, det er det, som grundlovsdag handler om. Og så er grundlovsdag også en folkelig dag, hvor rigtig mange mennesker deltager i grundlovsmøder over hele landet.

Grundloven er rammen om det danske folkestyre. Det er her, at vores friheder og rettigheder er sikrede. Ytringsfrihed og forsamlingsfrihed eksempelvis. Som vi jo nyder godt af en dag som i dag. Det er inden for denne ramme, at love og regler bliver til. Det er grundlaget for vores frie samfunds udfoldelse. Grundloven står så stærk og klar, at det er en selvfølgelighed, at det er sådan det er.

Vi kan skændes om internationale konventioner, EU-domstolen og alt muligt andet, men der er ingen seriøse stemmer i det politiske liv, som ikke respekterer Grundloven. Sådan er det. Og sådan skal det være.

Vi har så småt afsluttet endnu en politisk sæson i Folketinget. Hundredvis af forslag har været debatteret, vedtaget eller forkastet. Vi har været igennem spørgetimer, forespørgselsdebatter, udvalgsmøder og samråd i lange baner. Det politiske arbejde fortsætter selvfølgelig også henover sommeren, selvom der ikke er møder i Folketinget. Men det politiske rugbrudsarbejde med lovforslag og så videre er sat på pause.

Og så alligevel ikke, for efter opfordring fra Dansk Folkeparti har Folketinget faktisk forlænget mødeperioden, så vi lige kan nå at få den sidste stramning med, nemlig højere straffe til EU-borgere bl.a. romaer som tigger og skaber utryghed. I Dansk Folkeparti forsøger vi også at få en stramning af udvisningsreglerne med i loven, inden vi for alvor går på sommerferie.

Grundloven er rammen om demokratiet og Folketingets arbejde. Folkets valgte repræsentanter kæmper for det, de tror på, og forsøger hver for sig at gøre det bedste for de borgere, som de repræsenterer.

Og selv om bølgerne engang imellem går højt, så foregår det for det meste i god ro og orden. Ja, det er faktisk en selvfølge, at sådan fungerer det generelt her i landet. Det skyldes ikke mindst vores grundlov.

Der er kun ét Danmark, ét folk og fremtiden er også noget, vi skal forme og dele i fællesskab – uanset politiske uenigheder.

Men alt er desværre ikke bare fryd og gammen. Vi lever i en tid, hvor de værdier og principper, som vores samfund bygger på hele tiden bliver udfordret og presset af kræfter i Danmark og udenfor Danmark.

Vi lever med truslen om terror. Der er forstyrrede rabiate muslimer, som vil dræbe os og ødelægge vores samfund. Det er virkeligheden. Vi har set angreb på glade børn og teenagere til en popkoncert i Manchester. Vi har set en lastbil pløje ind i besøgende på et fredeligt julemarked i Berlin. Eller på en strandpromenade i Nice. Vi har oplevet en terrorist angribe et debatarrangement på Krudttønden og en konfirmationsfest i den jødiske synagoge i København.

For ytringsfrihed og religionsfrihed, som er nogle af de værdier, som vores grundlov sikrer, er ikke i høj kurs blandt forkvaklede islamister. De hader vores frihed. De hader, at her i Danmark er kvinder og mænd lige meget værd. De hader, at her i Danmark accepterer vi mennesker med forskellig overbevisning. Penge fra offentlige ydelser er tilsyneladende noget af det eneste, som de ikke hader ved vores samfund.

Og listen over terrorangreb mod sagesløse og helt uskyldige mennesker er desværre meget længere, end de forfærdelige angreb, som jeg nævnte for et øjeblik siden.

Men truslen mod Danmark og danske værdier findes på mange niveauer. Der er områder i vores land, hvor politi, ambulancer og brandvæsen ikke kan komme frem uden at risikere stenkast og overfald. Vi lever med kriminalitet og vold. Overgreb på kvinder. På alle disse områder er indvandrere fra især muslimske lande voldsomt overrepræsenterede i kriminalitetsstatistikkerne og i de danske retssale og fængsler.

Vi har politikere, som må leve med livvagter døgnet rundt.

Der er parallelsamfund, hvor man kan vokse op helt uden for vores almindelige fællesskab. Med helt andre værdier end de, som vi har bygget vores land op omkring.

Mange af jer så sikkert TV2’s dokumentarserie ”Moskeerne bag sløret”, som blev sendt for godt et år siden, og hvor det blev afsløret, hvad der foregår bag lukkede dør i moskeer og islamiske organisationer i Danmark. Det er artige sager, skal jeg hilse og sige. Imamer, der rådgiver om sharia lov og stening. Om hvordan man skal slå sine børn, hvis de ikke vil bede. Om at kvinder er forpligtede til at gå i seng med deres mand, selvom de ikke har lyst. Vejledninger i, hvordan man bedst kan begå socialt bedrageri. Og så videre. Og så videre.

Ja, man får faktisk den tanke, at det nærmest strider imod den muslimske æresforståelse, at lade sig integrere ind i det danske samfund. Dansk Folkeparti har længe advaret mod de voksende muslimske parallelsamfund her i landet. Så afsløringerne kom egentligt ikke som en overraskelse for os i Dansk Folkeparti. Men for mange andre var det noget af en brat opvågning.

Den sørgelige virkelighed er desværre, at man utvivlsomt kunne lave den samme udsendelse i dag. Muslimske parallelsamfund er en kæmpe udfordring for Danmark. Det er ikke til at forstå, at man kan være født her i landet og have nydt godt af al den frihed og velfærd, som vi tilbyder til alle danske borgere, og så hade Danmark og vores værdier så meget, at man ikke vil tilpasse sig vores kultur og traditioner, og i ekstreme tilfælde vil man ligefrem slå os ihjel ved brug af terror. Det er ikke til at forstå. Men det er sådan, det er. Det er virkeligheden.

Desværre er det sådan, at mange muslimer taler om ære, når de skal begrunde hvorfor de går ind for bestemte værdier, de taler om at det er i strid med deres ære, at gifte sig ind i danske familie, det er i strid med deres ære, at familiens kvinder gifter sig med en ikke-muslim, og det er i strid med deres ære, at deres børn bliver for danske. Men når det kommer til stykket, så ved alt for mange med muslimsk baggrund slet ikke hvad ære og respekt er. Jeg mener ikke, at begrebet muslimsk ære giver nogen mening. Her til lands, har vi en anden form for ære. Vi hylder friheden, men indenfor nogle rammer, vi respektere og anerkender gæstfrihed, vi udviser tolerance, men ikke overfor det intolerante. Vi passer på vores familier og på vores land, for det er vores, og vi forventer at udefrakommende har så meget respekt, at de tilpasser sig vores skikke og vores kultur. Se, det ville være respektfuldt og ærefuldt, hvis udefrakommende også havde den indstilling.

Truslen mod vores værdier er ikke ny. Hvem husker for eksempel ikke Muhammedkrisen?

Men heldigvis deler et støt stigende antal stemmer i det danske samfund og det politiske landskab Dansk Folkepartis grundlæggende forståelse af, at ikke-vestlig indvandring og truslen fra radikale islamister og parallelsamfund er den største trussel mod Danmarks sikkerhed, velfærd og fremtid. Den politiske forståelse af denne udfordring har rykket sig markant siden den ulyksalige udlændingelov fra 1983, som åbnede portene til Danmark op på vid gab. Og siden den tidligere – meget tidligere heldigvis – socialdemokratiske statsminister Poul Nyrup Rasmussen fra Folketingets talerstol erklærede, at stuerene, det blev Dansk Folkeparti aldrig.

Der er mange, som bærer et stort ansvar for mange års dybt uansvarlig udlændingepolitik, hvor indvandringen til Danmark var massiv. Det har gjort stor skade på Danmark. Og danskerne må leve med konsekvenserne.

Men Dansk Folkeparti er her endnu. Og selv om mange nok ikke vil indrømme det, så kan de fleste i dag se, at vi havde ret – hele vejen igennem – når vi kæmpede for at beskytte Danmark mod de forfærdelige konsekvenser af uhæmmet indvandring og eftergivenhed overfor fremmede kulturer.

Værdier, demokrati og kultur, det er det, som grundlovsdag, handler om.

Danmark er heldigvis langt de fleste steder og det meste af tiden et fredeligt og velfungerende samfund på grund af disse frihedsrettigheder, og kun ved at holde fast i disse rettigheder kan Danmark forblive et godt, fredeligt og dansk samfund.

Og vi GØR meget for at sikre, at vi også kan overdrage et godt og trygt samfund til vores børn og børnebørn. Der ER sket meget. Siden 2015, hvor Helle Thorning-Schmidt – kan I huske hende? – og hendes regering lykkeligvis blev sat fra bestillingen, har Dansk Folkeparti haft afgørende indflydelse, og der er blevet gennemført en lang række stramninger af indvandringspolitikken. Og vi er langt fra færdige!

Og vi har fået etableret grænsekontrol! Det er ikke længe siden, at Dansk Folkeparti var det eneste parti i Folketinget, som gik ind grænsekontrol. Men nu er den der! Vi har en statsminister, som klart har sagt, at den midlertidige grænsekontrol bliver der, så længe der ikke er styr på EU’s ydre grænser. Og det sidste har mildest talt lange udsigter. Fra lederen af det største oppositionsparti, socialdemokraten Mette Frederiksen, lyder der tilsvarende toner. Og det vil vi naturligvis holde dem op på. Vi glemmer ikke. Og det gør danskerne heller ikke.

Jeg så selvfølgelig helst, at vi styrkede grænsekontrollen markant og gjorde den permanent, så vi kunne gennemføre et reelt asylstop og afvise asylansøgere, som er rejst igennem et sikket land for at komme hertil, på grænsen. Det er Dansk Folkepartis mål. Det har vi ikke helt nået endnu. Det erkender jeg. Men vi kæmper videre. Og på væsentlige områder af dansk politik har tingene flyttet sig ganske markant i Dansk Folkepartis retning.

Og grænsekontrollen virker! De mange stramninger virker!

Asyltallet i første kvartal 2017 var det laveste siden tredje kvartal 2008.

Forleden var der afslutningsdebat i Folketinget, hvor Dansk Folkeparti sammen med regeringen blev enige om en

vedtagelse, hvor det står, at ”Folketinget finder det afgørende, at asyltallet også fremover holdes på et meget lavt niveau.”. Det er nu flertallets politik her i landet. Et meget klart eksempel på, at tingene rykker sig i Dansk Folkepartis retning. Til gavn for danskerne. Og for nationens sikkerhed. Og det er jo det, vi er her for.

I dag taler mange om demokrati, men Danmark er mere end demokrati og vi er mere end et velfærdssamfund med rettigheder for den enkelte. Vi er ikke kun defineret ud fra vores demokratiske værdier. Danmark er i ligeså høj grad defineret af alt det der kom før demokratiet, og som stadig eksisterer og lever på lige fod med folkestyret. Vores historie, vores kultur og vores nationale baggrund. Alt dette er med os på godt og på ondt og nye må tage det hele med.

Vores grundlov er et bindeled mellem fortiden, nutiden og fremtiden, og er det fortsat på fornemmeste vis. For mens man f.eks. i Frankrig med den franske revolution indledte et korstog og opgør mod fortiden i forsøget på at opnå mere frihed til folket, så er den danske grundlov ikke et opgør med fortiden, monarkiet eller med kirken.

Derimod binder grundloven det gamle sammen med det nye. Der er altså god grund til at holde grundlovsdag for det er lige netop i grundloven man formår at koble historien, kulturen og værdierne sammen med demokratiet. I Danmark er kirken, monarkiet og kristendommen ikke noget der er i modstrid med demokratiet. Det er tværtimod forudsætningen for demokratiet. Og selvom det for mange lyder mærkværdigt, så er kongehuset en del af vores folkestyre. En del som ikke kan udskilles medmindre man vil give nationen og dermed det særlige danske demokrati dødsstødet.

Og når vi taler om koblingen mellem kultur på den ene side og demokrati på den anden side, så kommer jeg til at tænke på, eller jeg kom til at tænke på, at det egentlig er underligt, at vi ikke skal mødes her igen om 10 dage. For om 10 dage har vi Danmarks nationaldag nummer to, eller måske nummer 1, alt efter smag og behag. Der er det Valdemarsdag. Det er dagen hvor dannebrog, som vi kender det i dag blev givet til danerne under et slag.

Danmarks anden nationaldag den 15. juni, hvor flaget i dets nuværende form kom til danerne efter et slag i Estland i starten af 1200 tallet. Efter sagnet faldt Dannebrog ned fra himlen under slaget, og vendte et truende nederlag til sejr. Danerne var trængte og derfor gav kongens biskop med navnet Sunesen sig til at bede Gud om hjælp.

Hjælpen kom i form af dannebrog, der blev sendt fra himlen, og efterfølgende sejrede kongen i kamp. Det er kong Valdemars sejr og dannebrogs kommen man fejrer. Det skal nyankomne også vide. Det er ikke nok bare at kende til frihedsrettigheder og folkestyre.

Men det er jo også genforeningsdag, den 15. juni, hvor man fejrer at Sønderjylland blev genforenet med Danmark, ved afstemningen i 1920. Her sagde sagnet, at kongen ville komme ridende på en hvid hest og tage det tabte Sønderjylland tilbage, og efter afstemningen kom kongen naturligvis ridende på intet mindre end en hvid hest, og det danske var endnu engang dansk.

Der er altså mange ting, som vi danskere bør mindes i dag og i den kommende tid. Ting, som på den ene eller den anden måde binder folket sammen i en fælles bevidsthed, ubevidst eller ej.

Det kan være historien om vores folkestyre, om vores flag, om vores genforening med det, der engang var tabt. Det kan også være fortællingen om Harald Blåtand, der skrev Danmarks dåbsattest.

I nyere tid kunne man fortælle om modstandskampen, kongen der red i gaderne, mens tyskerne marcherede, eller om ambassadør Kaufmann, der under krigen, sikrede, at Grønland den dag i dag er på danske hænder, i hvert fald lidt endnu. Det er alt sammen historie, men MIN pointe er egentlig, at alle disse ting, som er værd at huske, på glimrende vis opsummeres i en grundlov, der formår at binde folk, konge, kirke, folketing, fortid og fremtid sammen, men samtidig efterlader plads til at vi, i respekt for det gamle, kan forme det nye.

Vi har en god grundlov. Vores grundlov fortrænger ikke f.eks. kongehusets tusindårige historie. Næ, den viderefører og sikre væsentlige kulturinstitutioner, som ellers aldrig ville se dagens lys i en debat og i et samfund, hvor alt efterhånden er overfladisk og tomt. Vi må aldrig fortrænge vores kultur.

Det som er min overordnede pointe, er egentlig, at vi i dag ikke kun fejrer demokratiet. Vi fejrer også alt det andet, som er grundloven. Vi fejrer, at vi har en folkekirke, som har massiv opbakning i befolkningen, og vi fejrer, at vi er et monarki, der trods det faktum, at vi ikke vælger vores statsoverhoved, stadigvæk nyder massiv opbakning i befolkningen. Vi fejrer, at vi er et kristent land med dybe historiske rødder. Vi er et folk, og kun et folk. Det er det, vores grundlov siger til os, og vi skal lytte til vores grundlov.

For grundloven er og bliver det sidste værn imod den politiske korrekthed, imod ligegyldigheden og intetheden. Den siger i al sin enkelthed, at vi skal stå vagt om demokratiet, men at vi aldrig må glemme historien om hvem det var der gav os demokratiet og friheden. Det var kongen med mottoet Folket kærlighed – min styrke.

Vi tog ikke noget fra kongen. Han gav det til os, og med sådan en gave følger store forpligtigelser. Vores kultur er ligeså vigtig som vores demokrati. Faktisk kan tingene slet ikke adskilles. Det er mit budskab.

God Grundlovsdag!

Foto : Folketinget

Forfatter

Related posts

Top