Grundlovsmøde på Fur

Siden 2004 har man på Fur markeret Grundlovsdagen med et arrangement, der tiltrækker rigtig mange mennesker. Deltagerantallet svinger fra 60-70 til over 100. Det gør Grundlovsdagen på Fur til en af egnens bedst besøgte.

Gennem årene har talen været holdt af kendte politikere, organisationsfolk eller kulturpersonligheder. I år holdes talen af redaktør Ole Dall fra Skive Folkeblad.

Efter Ole Dalls tale er der fri snak, et par sange og samvær.

– Med en baggrund som politisk kommentator og snart 25 år som redaktør på Skive Folkeblad, så kan Ole Dall for alvor sætte det lokale i perspektiv og løfte snakken op til principper. Da ordet jo er frit på en Grundlovsdag, så er vi spændte på, hvilke emner Ole Dall vil vende – men kom selv og hør, lyder opfordringen fra John Brinch Bertelsen fra Fur Museum

Alle er velkomne – der er fri adgang fra kl. 14.00. Grundlovsmødet finder sted i museumshaven.

 

Forfatter

Related posts

Top