Grundlovsdag : vi skal turde tænke ud af boksen

Musikværket på Mors dannede i dag rammerne om Grundlovsmødet hos Venstre Mors, hvor Folketingsmedlem Torsten Schack Pedersen og Forstander for Blidstrup Efterskole, Karsten Madsen, holdt talerne.

Vi bringer her Karsten Madsens tale:

Grundloven er fundamentet – grundstenen – for vort moderne velfærdssamfund.

Derfor er der al mulig grund til at fejre grundloven på grundlovsdagen. Og til at glædes over den. Men samtidig er dagen også en god anledning til at stoppe op og se lidt på vort samfund sådan lidt for oven. Komme op i helikopteren for at se, om der er ting, vi kan gøre bedre, end vi gør i dag. Og det synes jeg afgjort, der er.

Det første, jeg vil tage fat på er fællesskabet – eller manglen på samme. Fællesskab – det at gøre tingene sammen – gøre noget for hinanden har igennem de sidste over hundrede år været karakteristisk for det danske samfund. Bare tænk på andelsbevægelsen. Man stod sammen – man var fælles – man gjorde tingene sammen.

Sådan synes jeg desværre ikke, vort samfund er mere. I de sidste 10 år har egoismen vundet stadig mere indpas. Det er blevet stadig mere almindeligt at se på, hvad jeg får ud af det her. Og det er blevet alment accepteret, at det er OK, at ens egne behov kommer i første række. Først når de er dækket, så kan der eventuelt blive tid til at kigge lidt på de andres behov. Vi ser det i skolen, hvor forældrene curler deres børn frem. De har kun blik for deres eget barns behov. Skolens opgave er at hjælpe netop mit barn frem. Og bliver det på bekostning af andre, så er det ikke mit problem. Vi ser det i idrætsforeningerne, hvor det er ens eget barn, der er i fokus. Og hvor holdet/holdånden er sat i baggrunden. Man står på sidelinjen og coacher sit eget barn. Og det bliver somme tider på holdet og fællesskabets bekostning.

Her er der brug for en mentalitetsændring. Og jeg synes gerne, at initiativet må komme fra os liberale. For vel hylder vi friheden for det enkelte menneske. Friheden til at være herre i sit eget liv og selv skabe sin tilværelse. Men friheden må aldrig blive på bekostning af de andre. Vi har fået friheden. Men friheden under ansvar. Friheden er netop forbundet med ansvarligheden for hinanden. Ansvarligheden for hinanden kan vi aldrig parkere hos samfundet. Vi kan ikke bare sige, ”at det må samfundet tage sig af”. Vi er stadig ansvarlige for hinanden. Vi skal til stadighed minde hinanden på vores store teolog og filosof Løgstrups ord om, at vi bære en del af vort medmenneskes lykke i vore hænder.

Jeg har igennem hele mit arbejdsliv været i efterskolen. Og i efterskoleverdenen har fællesskabet – ansvaret for hinanden – igennem hele vores tid som skoleform – dvs. godt hundrede år – været vort adelsmærke. Og det skulle det gerne fortsat blive ved med. For når vi som skoleform får godt 2 mia. kroner i tilskud af samfundet, så har vi også en soleklar forpligtigelse til at tage vores del af ansvaret for de unge, som ikke har det så nemt. Og vi har en helt fantastisk og unik mulighed for at rykke netop dem, fordi vi har dem på skolen 24-7.

Men jeg må også med beskæmmelse konstatere, at ikke alle skoler lever op til det ansvar. Det er selv indenfor vores verden blevet næsten OK at sige, at ”det må andre tage sig af”. ”Vi vil bare have ganske almindelige elever uden besværligheder.” Jeg kunne næsten ønske, at politikerne sagde til skoleformen, at hvis I vil nyde – dvs. have statstilskud – så må I også alle yde/tage ansvar. Også overfor de svage unge. Jeg synes virkelig der er brug for, at vi i Danmark siger til hinanden, at det ikke er egoismen, men fællesskabet, der er kendetegnet for vores land. At vi fortsat lærer de unge, ”At fællesskab fødes, når Jeg bliver til Os”. Men at vi også som voksne praktisere det i vort eget liv.

I Danmark har debatten om de fremmede de sidste 10 – 15 år fyldt rigtig meget. Mange mennesker er blevet bange for dem. Bange for, at de vil bemægtige sig vort land og ødelægge vores kultur. Jeg tror egentlig ikke at truslen mod vort land, kommer fra de fremmede. Jeg tror den største trussel kommer indefra, fra os selv.

Det er ikke sådan, at jeg bare mener, vi skal tage imod alle de flygtninge, der kommer til landet. Omvendt mener jeg ikke, at vi som et af verdens rigeste lande kan tillade os, ikke at hjælpe nogen af dem. Og grunden til at vi er så bange for dem er, at vi er ved at sætte vores egen kulturarv over styr. De værdier og normer, som igennem de sidste næsten 1000 år har været gældende i vort samfund med rod i de kristne livsværdier, har mange forkastet i dag. Som moderne mennesker har vi ikke brug for de normer mere. Vi kan selv. Vi vil selv bestemme. Alt er nogenlunde lige fedt. Nogle vil kalde det rodløshed. Og så kommer der fremmede til vort land, der har en helt fast værdinorm, som de gerne står ved. Så bliver vi danskere nervøse. For vi har ikke et modsvar. Og så skal de ”bare ud”. Hvis vi tør stå fast på de værdier, vort land er bygget på igennem de sidste mange hundrede år, så udgør ”de fremmede” ikke en trussel. De kan måske tværtimod inspirere os til at udvikle os, ligesom fremmede igennem hele historien har gjort.

Jeg tror, der er brug for en mere klar definition af de danske værdier. Blandt andet således, at det bliver kernestof i skolen. Når man kender sin egen rod, så vælter man ikke, selvom man møder andre, der er helt anderledes end en selv. Jeg tager hatten af for Bertel Hårder. For han har om nogen slået et slag for de danske værdier. Og jeg så gerne, at flere Venstrefolk turde følge ham, så politik ikke kun bliver et spørgsmål om kroner og øre, om at skaffe penge til udviklingen af velfærdssamfundet. For økonomisk velstand er ikke altid lig med at være lykkelig.

Som den tredje pind vil jeg gerne være lidt mere konkret. Jeg mener, at vi i Danmark har et problem med en skævhed i elevfordelingen til de forskellige ungdomsuddannelser. Mantraet har de sidste 15 – 20 år lydt, at de unge skulle uddannes bedre. Og det er blevet til, at en meget stor del af de unge vælger en gymnasial uddannelse. Og alt for få en erhvervsuddannelse. Det har politikerne også fået øjnene op for. Og har snakket rigtig meget om, at det må der ændres på.

Lad mig lige fortælle, hvad vi på Blidstrup har gjort. Og det gjorde vi inden dette emne fik landspolitikernes bevågenhed. Vi oprettede for 4 år siden vores udvidede håndværkerlinje. En linje beregnet til unge, som har en drøm om en håndværksmæssig uddannelse. Vi vil gerne vække interessen for erhvervsuddannelserne. Og vi vil meget gerne give vore elever kompetencer, de kan bruge i den retning. Det gør vi ved at lade dem arbejde med håndværkerprojekter: tømrer, murer, smed og elektriker. Det er blevet en meget stor succes. Vi har de sidste 2 år haft 24 elever på håndværkerlinjen med tre lærere tilkoblet – alle tre lærere med en håndværksmæssig uddannelse i bagagen. En sidegevinst er så, at det også er lykkedes for os at få elever, som har ekstra med i bagagen som f.eks. ADHD, ordblindhed osv. Til at få en stor succesoplevelse på håndværkerlinjen. De oplever her, ligesom de andre elever på håndværkerlinjen, at her har de succes. Her er der noget, de er rigtig gode til. Og det smitter på de andre fag – også de boglige.

I år har vi 8 af de 14 elever fra 10.klasse, der går på håndværkerlinjen, som har fået lærerplads, efter at de har været ude i praktik her i maj måned. Det

svarer til 57 %. Det betyder, at de kan gå direkte på grundforløb 2 på erhvervsskolen. Derved sparer de ½ år.

Og nu kommer jeg så til min pointe. Jeg tror, at hvis man skal have vendt udviklingen – hvis man skal have flere unge til at vælge den håndværksmæssige uddannelse, så skal de også møde de håndværksmæssige fag i folkeskolen. Folkeskolen er de sidste mange år blevet stadig mere boglig. Og kontakten med de håndværksmæssige fag begrænser sig til lidt sløjd i de mindre klasser, hvor man lærer at lave en bordskåner til mor. Her tror jeg, at der er brug for at tænke anderledes. For 30 år siden var der et metalsløjdlokale på næsten hver eneste skole. I dag kender jeg ikke en folkeskole, der har et sådant lokale og tilbyder håndværksmæssig undervisning i udskolingen. Så ved jeg godt, at eleverne kommer i en uges brobygning på en erhvervsskole i både 8. og 9.klasse. og de kommer ud at besøge virksomheder. Jeg tror bare ikke det er nok. Jeg tror, der skal mere til. Måske skal man tilbyde håndværker som fag i udskolingen, ligesom man tilbyder tysk, fransk og andre valgfag. Og så skal man have fagpersoner ind til at varetage undervisningen. Folk med en håndværksmæssig uddannelse. Måske var det en ide, at Mors blev kendt på noget sådant. Nu er ideen givet videre.

Dette var mine tanker på denne demokratiets festdag. Nogle vil måske mene, at der burde være positivitet over mine tanker. Men for mig er demokratiet ikke en stationær størrelse. Og vort samfund heller ikke. Vi skal hele tiden turde sætte tingene til debat. Og så skal vi i den grad glæde os over, at vi har den mulighed. For det at have ret til at ytre sig fuldstændig frit, det er ikke en selvfølgelighed – langt fra. Det er et resultat af den grundlov, vi fejrer i dag. Så vi skal værn om den og kæmp for den. Og brug den til at gøre vort samfund endnu bedre.

Fortsat god grundlovsdag.

Foto : Blidstrup Efterskole

 

Forfatter

Related posts

Top