Gratis måltidskasser til udsatte familier i Nordjylland 

Når hverdagen er præget af sygdom, gæld eller mangel på overskud, er det ikke altid let at få god og nærende mad på bordet. Derfor har Melsen Fonden indgået et samarbejde med Skagenfood om gratis måltidskasser til nordjyske familier i sårbare livssituationer.

Mange af vores ansøgere har gæld, psykiske udfordringer eller helbredsmæssige problemer, og så er det ikke nødvendigvis penge, der hjælper mest. Derfor har vi søsat dette initiativ, hvor vi tilbyder en konkret løsning, der kan lette dagligdagen og samtidig sikre, at familierne får god og nærende mad,” fortæller Stiven Larsen, som er bestyrelsesmedlem af Melsen Fonden.

Borgerne, som bliver godkendt til støtte gennem Melsen Fonden, vil få måltidskasserne leveret direkte til døren, hvorefter det vil være muligt selv at justere deres valg af retter, så længe det er inden for måltidskasseløsningen.

Samarbejde med lokal leverandør

Det er ikke tilfældigt, at Melsen Fonden netop har valgt at samarbejde med Skagenfood om projektet, for ud over at være en erfaren og kvalitetsbevidst måltidskasseleverandør, har Skagenfood rødder i Nordjylland – samme egn som fonden støtter.

Samarbejdet er indgået med en lokal måltidskasseleverandør i Nordjylland, som blev valgt på baggrund af både fleksibilitet og evnen til at levere velsmagende og nemme løsninger. Skagenfood indgår i projektet med deres normale distributionssystem, og alle kasserne er tilpasset målgruppen, så de kræver minimal tilberedning og kan være en reel hjælp i en travl eller kaotisk hverdag”, lyder det fra Stiven Larsen, som håber, at tiltaget kan gøre en konkret forskel for de familier, som er allermest pressede.

Hos Skagenfood hylder man det gode initiativ og glæder sig over at kunne bidrage til et projekt, der rækker ud til familier med særlige behov:

Vi ved, at god og nærende mad kan gøre en stor forskel – ikke kun for kroppen, men også for humøret og overskuddet i hverdagen. Derfor er vi glade for at kunne stille vores løsninger og logistik til rådighed i et projekt som dette, hvor vi sammen med Melsen Fonden kan hjælpe familier, der har det svært“, siger Betina Kühn fra Skagenfood.

Projektet løber over 20 til 30 uger pr. familie, og de første leveringer er allerede i gang.

af Redaktionen

Seneste Nyt

Relaterede artikler

Mors, Topnyheder

Morsø Kommune forventer besparelser på 44 til 50 millioner kroner 

Kommunen forventer at finde besparelser og omprioriteringer i størrelsesordenen 44 til 50 mio. kr. – selv efter indregning af et anslået særtilskud på cirka 40 mio. kr. til økonomisk udfordrede kommuner. 
3 min read
Mors, Topnyheder

Venstre: Store besparelser kræver svære valg i Morsø Kommune

Ifølge Malte Houe, politisk ordfører for Venstre i Morsø Kommunalbestyrelse, er der tale om en alvorlig, men nødvendig proces.
2 min read
Job & Erhverv, Mors, Thy, Topnyheder

Ny uddannelse skal styrke blå erhverv: EUC Nordvest satser på akvakultur

EUC Nordvest udvider nu sit uddannelsesudbud med en ny akvakulturuddannelse med tydelig maritim profil. Målet er at dække et stigende behov for arbejdskraft i en branche i kraftig vækst.
2 min read

Hjælp os med at dække din by
– Tip os om nyheder!

Så er du med til at hjælp os med at dække de vigtigste historier i dit lokalområde.