Gratis adgang til ekstra musik på Alive Festivalen

Går du og undrer dig over, hvad der sker bag hegnet på Plantagevej de tre dage i august?

Så får du muligheden for at få syn for sagn med en gratis festivalindsprøjtning, når Alive åbner dørene til den hyggelige festivalhave fra kl. 11:00 til 16:00 på festivalens sidste dag, lørdag den 13. august.

Foruden muligheden for at smage på de lokale festivaløl og sætte tænderne i den lækre mad fra det lokale madsted Gaardmad, vil man også kunne opleve et musikprogram strikket sammen af ligeledes lokale kulturaktører. Man koger kort sagt den bedste kultur fra området ned til et fem timers gratis arrangement.

De to musikalske sværvægtere Thy Chamber Music FestivalJazz i Thy stiller op med hvert deres navn til programmet, mens vi også selv har hevet et op af hatten. Med koncerter, der spænder over den højeste kvalitet af klassisk musik, jazz og pop, er der altså ingen undskyldning for at blive væk.

PROGRAM:
11:30 – Joshua Anderson, klarinet og Kern Westerberg, violin (Thy Kammermuskfestival)
13:00 – I Just Came From The Moon (Jazz i Thy)
14:45 – Aksglæde (Alive Festival)

Alle – også dem uden festivalbillet – er velkomne til at kigge ind – der er nemlig gratis adgang.

Se hele programmet her

Forfatter

Related posts

Top