Græs kan blive ny miljøvenlig foderkilde

Danske kvæg og svin gnasker sig hver dag igennem tonsvis af korn, majs og soja, men husdyrenes kostplaner kan være på vej til at blive lagt om.

Aarhus Universitet er i gang med forskningsaktiviteter bl.a. støttet af Miljø- og Fødevareministeriet, som skal vise, om både køer og svin i højere grad kan spises af med græs. Græs bruges i høj grad allerede til foder til køer, men skal det bruges til svinefoder, skal det igennem en forædlingsproces, hvor proteinet udvindes.

Gevinsterne er, at græs udleder langt mindre kvælstof til vandmiljøet end eksempelvis korn og majs, og at man vil kunne skære ned på importen af de ca. 1,5 mio. tons sojaprotein, Danmark hvert år importerer til primært svinefoder.

– Det er virkelig interessante forskningsaktiviteter, som kan få nogle meget gavnlige effekter for både miljøet og dansk landbrug. Vi skal naturligvis afvente, at aktiviteterne færdiggøres, og det endelige resultat gøres op, men græs har et potentiale til et blive et væsentligt indtægtsgrundlag i landbruget samtidig med, at det belaster miljøet mindre end andre traditionelle landbrugsafgrøder, siger miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen.

Ministeren har besøgt et forsøgsanlæg ved Foulum ved Viborg, hvor Aarhus Universitet afprøver udvinding af protein fra græs.
Proteinudbyttet fra almindelige kløvergræsmarker er 50 procent større end fra korn og for nogle græsarters vedkommende endnu større. Samtidig er udvaskningen af kvælstof væsentlig lavere end fra gængse landbrugsafgrøder.

Stort potentiale
Siden starten af 1990’erne er arealet af majs i Danmark gået fra ca. 20.000 ha til ca. 180.000 ha. Forestiller man sig, at halvdelen af Danmarks majsareal bliver omlagt til græs, vil det resultere i en reduceret udledning af kvælstof til havmiljøet på ca. 2.150 tons.
– Græs er en afgrøde, der passer godt til dansk klima, og vækstsæsonen er lang. Landmanden kan helt eller delvist være med til at opfylde sit miljømål ved at vælge afgrøder med en lav kvælstofudledning, og her kan græs være en oplagt mulighed i det omfang, det er rentabelt. Nu må vi vente at se, om teknologierne til at raffinere græsset udvikles tilfredsstillende og kan gøres kommercielle, siger Esben Lunde Larsen.

Miljø- og Fødevareministeriet har været med til at finansiere etableringen af forsøgsanlæggene og de igangværende forskningsaktiviteter.

Fakta om kævlstofudvaskning
  • Udvaskning af kvælstof fra græs per hektar: ca. 43 kg N
  • Udvaskning af kvælstof fra majs per hektar: ca. 114 kg. N
  • Udvaskning af kvælstof fra normal landbrugsdrift per hektar: ca. 63 kg. N
  • Udbredelsen af silomajs i Danmark: 183.000 ha (2015-tal)
  • Udbredelse af korn i Danmark: 1.453.285 ha (2015-tal)
  • Udbredelse af græs i omdrift: ca. 250.000 ha (2015-tal)
  • Udbredelse af permanent græs: ca. 230.000 ha (2015-tal)
Kilde: Rapporter fra DCA og DCE, Aarhus Universitet, 2014 og 2015
Foto : Kim Vadskær
Forfatter

Related posts

Top