Godkendt sæsonstart i Jesperhus

Flere end 2.000 gæster indviede det nye Hugo-badeland og var på camping i Jesperhus i påsken.

  Det nye badeland har været et kæmpehit sammen med de øvrige indendørs aktiviteter som JungleZoo, Piratshows og alle de øvrige aktiviteter, vi tilbyder. Vi kan se på reaktionerne fra børnene, at det nye tematiserede badeland med Hugo som omdrejningspunkt, er kommet på det helt rigtige tidspunkt, siger direktør Peter Overgaard.
Påsken bød også premieren på årets Piratshow:
– Alle shows har været udsolgte i påsken med godt 1.000 gæster, men vi har stadig pladser til de kommende weekender, hvor vores lokale gæster har mulighed for at give børnene en kæmpeoplevelse inden, at de store forlængede weekender i maj og sommerperioden sætter ind, hvor det måske ikke er så let at få plads, siger Peter Overgaard.

Selve Jesperhus Blomsterpark åbner Kristi Himmelfartsdag, den 10. maj, hvor der traditionen tro vil være en kæmpe udstilling af gamle og nyere specialbiler.

Foto: Jesperhus

Forfatter

Related posts

Top