Gode jobmuligheder efter Oticon lukning

Mulighederne er både mange og gode for at finde nye job i Thy og på Mors til de 110 timelønnede medarbejdere, som står uden arbejde med udgangen af 2018, når Oticon i Thisted lukker.

Det vurderer Lars Torrild, der er formand for Thy Erhvervsforum, som overfor Thisted Dagblad peger på, at Egnsudviklingsvirksomhederne, som Oticon er en af, har skabt grobund for en meget bredere erhvervsstruktur end man havde i begyndelsen af 1970’erne.

Det er positivt, når vi ser på, hvordan vi sikrer beskæftigelse i Thy i fremtiden, siger Lars Torrild og tilføjer, at de kompetencer, egnsudviklingsvirksomhederne har opbygget over måske 35 eller 40 år, i dag er en ny eksportmulighed, og tilføjer, at det kan være fornuftigt at ledige videreuddanner sig for at bygge ovenpå de erfaringer, de har for at få job på dagens lokale arbejdsmarked.

Foto : Oticon

Forfatter

Related posts

Top