God karma på flaske: Få fyldt sprinklervæsken op helt gratis

Vinteren har lagt sig som en kold dyne over Nordvestjylland. Gennem flere dage har termometret vist minusgrader, og de kommende nætter kan vi ifølge metrologerne forvente to-cifrede minusgrader.

Samtidig må man som bilejer finde sig i, at ens bil bliver møgbeskidt af både sjap og vejsalt. Til gengæld kan man glæde sig over, at man ikke behøver svinge dankortet for at få fyldt sprinklervæsken til bilen op.

MTH Biler, som er autoriseret Toyota forhandler i blandt andet Nykøbing og Thisted står nemlig klar med et skvæt god karma på flaske. Hvis man svinger forbi, kan alle uanset kundeforhold få fyldt gratis sprinklervæske.

– Det eneste kunden skal, er at holde ind hos os og bede om sprinkler, så kommer en af vores friske folk og fylder beholderen op, lyder det fra MTH Biler.

Så selvom er “ski’e koldt” som MTH Biler skriver i en pressemeddelelse, så er der trods alt stadig et lille lys der brænder i en mørk tid.

Foto: MTH Biler

Forfatter
Tags

Related posts

Top