Glyngøre: Danmarks nye østersbar åbnede i weekenden

I weekenden åbnede Danmarks nye østersbar, Limfjordens Østers i Glyngøre.

Mere end 300 mennesker lagde vejen forbi til den officielle åbning, der bl.a. havde besøg af den kendte kunstner Bjørn Nørgaard der i anledning af åbningen havde sponsoreret en skulptur til den nye østersbar.

På menuen i baren er både Limfjordsøsters, invasive Stillehavsøsters og øl:

– Vi skal have lært nogle flere danskere og hele verden at spise de her helt unikke øster, som vi har herinde i Limfjorden, siger Svend Bonde, der udover østersbaren i forvejen driver Glyngøre Shellfish, til TV MidtVest.

Prinsens Musikkorps meldte afbud pga. hofsorg
Prinsens Musikkorps, der har base i Skive, skulle efter planen have spillet i forbindelse med åbningen. Men i sidste uge meldte orkesteret afbud.

– Når der er hofsorg som følge af prins Henriks død, er det ikke passende, at Prinsens Musikkorps spiller til den type af arrangementer, fortalte Leo Ebbesen Petersen, chef for Prinsens Musikkorps, til Skive Folkeblad.

Arkivfoto: Glyngøre Shellfish

 

Forfatter

Related posts

Top