Glæd dig til Kulturmødets største program nogensinde

Ved dette års udgave af Kulturmødet er ambitionsniveauet generelt højere end nogensinde før. I takt med begivenhedens voksende popularitet præsenterer Kulturmødet nemlig sit største program nogensinde.

Som altid er det helt gratis at deltage, og programmet er kurateret i samarbejde med Kulturmødets mange partnere fra hele landet.

Ligesom tidligere er samtaleprogrammet på Kulturmødet inddelt i en række temaspor:

  • Demokrati
  • Sundhed i kultur
  • Opbrud
  • Grøn dagsorden
  • Fremtid og forretning
  • Kunstnerliv

Tværgående for årets seks temaspor er Kulturmødets store fokus på næste generation, da samtalen med og om børn og unge er afgørende for vores fremtid. Ung Kult står igen i år for at skabe Kulturmødets ungeområde og på Børnenes Kulturmøde både skaber og oplever børnene kunsten og kulturen. 

Et særligt EU-program

Desuden byder Kulturmødet på et særligt EU-program i forbindelse med det danske EU-formandskab.

Her kan man bl.a. opleve en stærk samtale mellem to europæiske kvinder, Sofi Oksanen og Apolonia Sokol, om feminisme og aktivisme, og hvordan den kommer til udtryk i deres kunstneriske praksisser. Mads Langer giver en særlig koncert med fokus på fællesskab.

Man kan også opleve belgiske Lieve Blancquaerts rørende fotoudstilling We are Europe, og der vil være fællessang i forbindelse med lanceringen af The EU Songbook, og en Eurovision-quiz under overskriften Glimmer eller geopolitik? Hertil kommer en vifte af filmvisninger, talks, digtoplæsninger og workshops.

Dyk ned i det fulde program på www.kulturmødet.dk

Foto : Per Bille

af Redaktionen

Relaterede artikler

Job & Erhverv, Mors, Topnyheder

Muslingefiskeri sat på pause: Vilsund Blue frygter lukning

Vilsund Blue i Nykøbing Mors indstiller onsdag fiskeriet af muslinger, fordi virksomhedens ejer, Poul Kærgaard, mener, at EU's krav om sortering og registrering af al bifangst er umulige at efterleve
1 min read
Job & Erhverv, Mors, Topnyheder

Salget af Ø. Vildsund Gl. Færgekro er faldet til jorden

Parterne allerede fra 1. maj overbeviste om, at kroen var solgt. En endelig købsaftale er dog aldrig blevet underskrevet.
2 min read
Job & Erhverv, Thy, Topnyheder

Vesløs Kro lukker ved årets udgang – håber på ny forpagter

Årsagen er ikke manglende opbakning fra gæsterne, men en vedvarende mangel på arbejdskraft, som gør det umuligt at drive kroen videre i sin nuværende form.
2 min read

Hjælp os med at dække din by
– Tip os om nyheder!

Så er du med til at hjælp os med at dække de vigtigste historier i dit lokalområde.