Glad Sommerjazz  i Agger

Onsdag den 13. juli fra kl. 17 -20 er der jazz i De Sorte Huse i Agger. Huset vil  summe af hyggelig og munter swingmusik med nogle af Nordjyllands mest fremragende jazzmusikere. Swingin’ Harlem Ramblers.

Kaj Thomsen fra Agger Event fortæller:
– Vi har tidligere haft fornøjelsen af disse fremragende musikere, og det var en stor fornøjelse med fuldt hus. Repertoiret er overvejende de gode swing melodier  kendt fra bl.a. Duke Ellington og Count Basie samt populære standardnumre afvekslende med store ballader og soli der giver minder om Charlie Parker, Stan Getz m.fl..

Det er den tredje af årets sommerkoncerter i De Sorte Huse.

Forfatter

Related posts

Top