Giv de unge en stemme i Morsø Kommunalbestyrelse

Af Peter Nielsen, kandidat for Socialdemokratiet Mors til KV25.  

Unge mennesker skal have en stemme i Morsø Kommunes kommunalbestyrelse. Det er dem, der skal leve længst med de beslutninger, vi træffer i dag og derfor er det kun rimeligt, at de også får lov til at være med, når beslutningerne bliver taget. Når vi inddrager de unge i det politiske arbejde, får vi nye perspektiver, friske idéer og et engagement, der kan være med til at udvikle hele kommunen.

De unge bringer energi, nysgerrighed og mod til at tænke anderledes. De vokser op i en tid, hvor forandringer sker hurtigt, og hvor de hver dag oplever konsekvenserne af de beslutninger, vi tager hvad enten det handler om uddannelse, transportmuligheder, fritidsliv, klima eller bosætning. Derfor er det vigtigt, at deres stemmer bliver hørt, og at de får reel indflydelse på, hvordan vi udvikler Morsø Kommune.

Vi har brug for, at flere unge engagerer sig i lokalpolitik. Ikke kun for deres egen skyld, men for alles. De unges erfaringer og virkelighedsforståelse er en vigtig del af et levende demokrati. Når vi skal finde løsninger på de udfordringer, vi står overfor, fraflytning til unges trivsel og grøn omstilling så har vi brug for at lytte til dem, der skal leve med resultaterne længst.

Et stærkt lokalsamfund bygger på fællesskab, respekt og tillid mellem generationerne. Vi skal skabe en kommune, hvor unge føler, at de hører til, og hvor deres stemme gør en forskel. For det er de unge, der en dag skal tage over og føre samfundet videre og derfor skal de allerede nu have mulighed for at tage ansvar og præge udviklingen.

Fremtiden begynder med børnene, og den bæres videre af de unge. Hvis vi vil sikre en levende, bæredygtig og et stærkt Morsø Kommune, så skal vi give de unge plads ved bordet også i kommunalbestyrelsen.

Jeg er den yngste på den Socialdemokratiets liste, og jeg stiller op, fordi jeg tror på, at de unges stemme gør en forskel.

af Redaktionen

Relaterede artikler

Mors, Topnyheder

Meiner Nørgaard langer ud efter budgetprocessen på Mors

Han kritiserer både den politiske retning og det, han kalder manglende åbenhed fra konstitueringsgruppen, der består af A, B, C, SF og DF.
2 min read
Mors, Topnyheder

Radikale: Vi vil ikke låse os fast før budgetforhandlingerne på Mors

Hvor meget der kan ændres i det kommende sparekatalog, afhænger ifølge De Radikale i høj grad af, hvor stort et beløb kommunen ender med at skulle finde.
3 min read
Mors, Topnyheder

Dansk Folkeparti holder kortene tæt til kroppen omkring budget på Mors

Dansk Folkeparti vil endnu ikke melde konkrete besparelser eller politiske krav ud i forbindelse med Morsø Kommunes kommende budget.
3 min read

Hjælp os med at dække din by
– Tip os om nyheder!

Så er du med til at hjælp os med at dække de vigtigste historier i dit lokalområde.