Generende knallertkørsel fortsætter i Struer

Det er ikke kun i Nykøbing, og givetvis også andre steder, at både borgere og ordensmagten har sit hyr med generende knallertkørsel blandt byens unge.

Også i Struer har Politiet rigeligt at se til i forhold til den ofte hasarderede og larmende knallertkørsel.

Således ringede en borger igår morges til Politiet, og fortalte at en gruppe af unge kørte så hensynsløst, at man vurderede at det var direkte farligt for særligt de mindre børn der var på vej i skole kort før kl. 8. Samtidig kørte de så tæt forbi en ældre mand, at han snublede. Det skriver Dagbladet Holstebro-Struer.

Senere på dagen fik politiet fat i to af knallertkørerne, to 16-årige drenge, som blev taget med hjem til deres forældre, som politiet tog en samtale med. Den ene af de to drenge viste sig at være i besiddelse af 0,5 gram hash, hvilket han modtog en sigtelse for.

Ifølge Lilian Jensen fra Midt- og Vestjyllands Politi er de to drenge blandt den gruppe af unge der jævnligt er oppe at vende når der tales om den generende kørsel.

Foto: Rigspolitiet

Forfatter

Related posts

Top