Generalforsamling starter med Skipperlabskovs

Næssundfærgen inviterer ”vennerne” – mere præcist – alle medlemmer til at fejre den første sæson i god maritim stil med en solid omgang Skipperlabskovs. Det sker som optakt til generalforsamlingen mandag d. 10. April i Sydmors Kultur- og fritidscenter og sponsoreres i et samarbejde mellem Hotel Thinggaard og Agger Værft.

– Vi ønsker at fejre den første sæson 2016 med Næssie som Danmarks eneste foreningsdrevne bilfærge, hvor mere en 30.000 personer og mere end 10.000 biler har gæstet denne sidste klassiske Limfjordsfærge, fortæller Henrik Olsen fra Næssundfærgens Venner.

Kommet godt fra start i sæson 2017
Med en marts måned, der ligger på indeks 76 % af biltrafikken i forhold samme måned 2011, er Næssie kommet rigtig godt fra start.

– Vi har altså nu “fat i” den største del af biltrafikken nogensinde efter vi startede. Så endnu en god grund til at fejre det gode skib til Generalforsamlingen. Vi glæder os til på generalforsamlingen at løfte sløret for en række nye tiltag og produkter, som er blevet til i et positivt samarbejde med lokale virksomheder, fortæller Henrik Olsen.

Tilmelding til spisning nødvending
Medlemmer kan tilmelde sig middagen, der starter kl. 18.00 på Næssundfærgensvenner.dk eller på facebook, eller ved at sende en sms med navn, adresse på deltagerne til 28 30 31 73. Drikkevarer kan købes og går ubeskåret til færgens drift. Tilmelding skal ske senest fredag d. 7.4. kl. 12.00.

Den officielle generalforsamling starter kl. 19.30. Dagsordenen kan ses på www.Næssundfærgensvenner.dk. Man kan også melde sig ind i foreningen på selve aftenen.

Foto : Næssundfærgens Venner

Forfatter

Related posts

Top