Genbrug i top på nyt nordjysk supersygehus

Det nye supersygehus i Nordjylland kommer til at ose af genbrug. Det skriver DR Nordjylland.

Alt, hvad der er brug for og værd at gemme på fra de nuværende sygehuse, bliver taget med til det nye i Aalborg Øst.

Det er regionsrådsmedlemmet, SF’eren Lene Linnemann, meget tilfreds med.

– Nyt i nyt er fristende. Men også dyrt. De penge ser jeg bedst brugt andre steder, siger hun til DR Nordjylland.

Lene Linnemann har stillet spørgsmål i regionens forretningsudvalg til netop inventar til det nye universitetshospital. Hun fik det svar, at alt, hvad der kan flyttes og er brugbart, tages med.

– Der er ikke bevillinger til for eksempel nye senge, oplyste regionsrådsformand Ulla Astman.

Forfatter

Related posts

Top