Genåbning af Museum Thy’s afdelinger

På lørdag åbner Bunkermuseum Hanstholm atter dørene for besøgende. Thisted Museum, Heltborg Museum og Vorupør Museum åbner tirsdag den 9. juni.

I Thisted kan man besøge to særudstillinger med aktuelle bud på historier om Thy og thyboerne: ”Danefæ – Folk & Fæ” viser et udvalg af de detektorfund, som er indleveret i 2019 og 2020 og har potentiale som danefæ, altså fund med en særlig kulturhistorisk værdi. Fundene er resultat af frivillige amatørers mange timers søgning med metaldetektor, og de bidrager hver især med ny viden om området.

I udstillingen er der fokus på former og udsmykning af brugsgenstande, smykker og mønter i oldtiden og middelalderen, og der er eksempler på flotte ansigter og fantasifulde dyr.

I Heltborg gøres der klar til årets sommerudstilling med titlen ”Thy i kunsten”, som viser eksempler på værker af kunstnere, som gennem tiden har været på visit i Thy og hver foreviget deres indtryk af egnen.

I Vorupør kan man se udstillinger om fiskerlejets historie, om kystfiskeriet og om det traditionelle byggeri af kystbåde.

Arkivfoto: Bunkermuseum Hanstholm

 

Forfatter
Tags

Related posts

Top