Gammel kending anholdt efter indbrud i Bedsted

En hurtig indsats fra lokalpolitiet i Thisted resulterede onsdag aften i, at man kort efter anmeldelsen af et indbrud i en villa i Bedsted kunne anholde to gerningsmænd.

Indbruddet skete i en villa på Thylandsgade i Bedsted og blev opdaget ved 18.30-tiden. Anmelderen fortalte, at der var blevet stjålet en del elektronik, herunder pc’ere, tablets, smartphones samt smykker, spiritus og diverse andre ting.

Gammel kending
Politiet kørte til stedet, og kort efter blev en 31-årig mand fra Hurup, og en 44-årig mand fra Bedsted anholdt.
– Den førstnævnte er i øvrigt en gammel kending, oplyser vagthavende ved lokalpolitiet i Thisted Jørgen Jensen.

Den 44-årige fik også en sigtelse for overtrædelse af loven om euroforiserende stoffer med sig, idet han under anholdelsen var i besiddelse af 4,8 gram amfetamin.

De to indbrudstyve blev løsladt efter endt afhøring, og de kan nu se frem til et retsligt efterspil.

Foto: Politi.dk

Forfatter

Related posts

Top