Gåtur efter spiselige planter og snapseurter i Legind Bjerge

Flere og flere opdager glæden ved at sanke – altså samle planter og urter i naturen, men er du ny på området kan det måske være lidt svært at vide, hvad der egentligt er spiseligt.

Derfor har VisitMors/Morsø Turistbureau arrangeret en gåtur i Legind Bjerge med naturvejleder Jørgen Frank Rasmussen, hvor man netop kan lære at gå på opdagelse i skovens spisekammer.

Jørgen Frank Rasmussen vil fortælle om brugen af alt fra mælkebøtter og skvalderkål til birkeblade og pilekviste.

Fokus på gåturen vil både være på indsamling af urter og planter til brug i mad samt snapsefremstilling.

– Lige nu er skoven utrolig smuk, så man er også velkommen til blot en frisk forårsgåtur i samlet flok i det smukke Legind Bjerge område. Vores natur er fantastisk – kom med på tur og oplev den, siger turistchef Bente Kristensen.

Arrangementet foregår onsdag den 4. maj kl. 19 og varer ca. 2 timer. Der er mødested ved P-Pladsen på Legindvej ved St. Bøgedal. Tilmelding er nødvendig på www.visitmors.dk.

En gåtur i samme format afholdes på Skarregaard torsdag den 19. maj ligeledes kl. 19.

Forfatter

Related posts

Top