Fyrværkerieksperten i Thisted dropper plastik i raketterne

Danmarks to største importører af nytårsraketter tager fra næste nytår et skridt væk fra brugen af plastik i deres produkter.

Fyrværkerieksperten i Thisted og AFAC i Aalborg, vil ikke længere importere fyrværkeri med plastik i.

Det er typisk toppen af raketten og luntebeskytteren, der er lavet af plastik.  Fremover bliver plastikken erstattet af genanvendelige materialer som pap og træ, som naturen nemmere kan nedbryde. Det skriver DR Midt- og Vestjylland.

Der går dog endnu nogle år inden nytåret for alvor bliver fri for plastik. Dels mangler resten af branchen at følge trop. Dels vil det usolgte fyrværkeri, som nu kommer retur fra butikkerne, blive sat til salg om et år.

Forfatter
Top