Furbo ny næstformand i Danmarks største campingkæde

Uden modkandidater og med stort applaus blev den 40-årige Brian Sørensen Bugge fra Fur Camping valgt som ny næstformand i Danmarks største campingorganisation, DK-CAMP.

Brian Sørensen Bugge har i to år siddet som det menigt medlem i hovedbestyrelsen. Han har samtidig haft en afgørende finger med i foreningens generelle markedsføring og siddet med i økonomiudvalget.

Brian Sørensen Bugge har sammen med sin hustru, Betina Bugge, nu været værter på FUR Camping i 7 sæsoner. Campingpladsen har siden parrets overtagelse været med i DK-CAMP, der er en sammenslutning af 300 selvstændige campingpladser over hele Danmark, og har som formål at varetage pladsernes erhvervsmæssige og faglige interesser, samt virke for en ansvarlig, effektiv og positiv udvikling af  campinglivet i Danmark til glæde for de mange gæster.

Forfatter

Related posts

Top