Fur Bryghus melder klar til årets Sommerkoncert

Hitaktuelle Mumle og Kalaset er sammen med Poul Krebs, Dodo & The Dodos samt A Rush of Coldplay og Creedence Clearwater Repeated klar til at give den fuld gas, når Fur Bryghus byder indenfor til den årlige 12-timer lange Sommerkoncert 2024 lørdag den 9. august 2025.

– Vi tør godt love en dag ud over det sædvanlige, hvor vi udover besøg af nogle af landets mest populære artister, også giver publikum mulighed for en helhedsoplevelse i særklasse, hvor vi kræser ekstra om vores gæster, fortæller Event- & restaurantchef Danni Svane Boysen.

Og han mener det, når han siger det.

– Pladsen byder på en lang række tilbud, der sikrer kvalitetsoplevelser både når det kommer til mad, men så sandelig også drikke. Man kan selvfølgelig nyde alle vores klassiske Fur øl på fad, der lækre vine, bobler, velsmagende cocktails, kaffe, lækker mad og meget, meget andet, fortæller Danni Svane Boysen.

Lad bilen stå – tag bussen

Vil man gerne være fri for at skulle køre hjem fra en god dag i godt selskab, er der også råd for det.

– Skive Minibusser kører tre ruter blandt andet fra Nykøbing Mors/Glyngøre, Hem/Balling og Højslev/Skive med en masse stop helt frem til bryghuset. Man bestiller busbillet og kan læse mere på www.skiveminibusser.com, fortæller Danni Svane Boysen.

Koncertpladsen åbner kl. 12.00, og første band går på kl. 12.30.

Det tilrådes at købe billetter i forsalg på www.furbryghus.dk – men når man ikke det, sælges de sidste billetter ved indgangen fra kl. 12.00.

FAKTA BUSTRANSPORT:

BUS 1
10.30 Nykøbing rtb.
10.45 Glyngøre v/Kulturstation
10.55 Durup v/Brugsen
11.05 Roslev v/Skolen
11.20 Selde v/Brugsen
11.35 færge
11.45 Fur Bryghus
12.30 Koncerterne starter

BUS 2
09.55 Højslev v/Brugsen
10.00 Dommerby v/Børnehaven
10.15 Skive Banegård
10.40 Grønning v/busstop
10.50 Breum v/Brugsen
11.05 færge
11.20 Fur Bryghus
12.30 Koncerterne starter

BUS 3
10.20 Hem /Købmanden
10.25 Balling v/Ældrecenteret
10.35 Rødding v/Brugsen
10.40 Krejbjerg v/Åbakken-Buksager
10.50 Oddense v/kirken
11.00 Jebjerg v/Købmanden
11.20 færge 
11.35 Fur Bryghus
12.30 Koncerterne starter

Busserne kører retur 30 minutter efter sommerkoncerten er slut. 

af Redaktionen

Seneste Nyt

Relaterede artikler

Mors, Topnyheder

Rekordpublikum fejrede Limfjordens skaldyr: Jesper Knudsen tog 14. DM-guld i træk

Tusindvis af gæster strømmede til Nykøbing Mors under Østers- og Muslingepremieren 2026, hvor Jesper Knudsen igen skrev historie, verdensmester Bjarke Jeppesen imponerede publikum, og nye gastronomiske oplevelser satte rekordweekenden i feststemning.
3 min read
Kultur, Mors, Topnyheder

Østers-kongen siger farvel: Jesper Knudsen jagter sin 14. DM-titel i sin sidste konkurrence på Mors

Jesper Knudsen fra Grindsted kan fredag aften vinde sit 14. danske mesterskab i østersåbning. Men uanset resultatet bliver det hans sidste optræden ved DM under Østers- & Muslingepremieren på Mors.
3 min read
Mors, Sport, Thy, Topnyheder

Mors-Thy fik smæk af stærkt Sønderjyske-hold

Mors-Thy startede bedst, men Sønderjyske tog hurtigt kontrollen. Viktor Bergholt scorede otte mål, mens Thorsten Fries stod med 15 redninger i 34-24-sejren.
1 min read

Hjælp os med at dække din by
– Tip os om nyheder!

Så er du med til at hjælp os med at dække de vigtigste historier i dit lokalområde.