Fur Bryghus i nye klæder med hyldest til limfjordsøen

Fur Bryghus hylder ophavet på den smukke Limfjords-ø og skifter grafisk identitet samt navngiver øllene med inspiration fra lokalområdet. Øens unikke vand gør øl fra Fur til noget helt særligt.

Fur Bryghus tager hul på fremtiden med integrationen af en ny grafisk identitet, der hylder stedet, hvor det hele startede: Limfjordsøen Fur.

– Vi er stolte over at komme fra Fur, og det er også baggrunden for, at vi nu integrerer øen endnu mere i vores grafiske udtryk. Det nye grafiske udtryk tager udgangspunkt i det historiske Fur med blandt andet fossiler, Unesco-kandidaten Knudeklint samt det helt unikke vand, vi har på Fur, og som er en vigtig del af vores DNA, fortæller adm. dir. Thomas Hald Blouner.

Han slår fast, at der ikke ændres på noget på selve øllet.

– Det er stadig de kendte øl med den velkendte gode smag fra Fur.

Øl-navne får lokalt islæt

Noget af det, Fur Bryghus har taget hul på, er at give øl-navnene et lokalt islæt.

– Det gør vi ved at tilføje f.eks. en lokal lokation til øl-navnet for at understrege vores tilknytning til Fur, påpeger Thomas Hald Blouner.

Du kan nu glæde dig til at møde spændende øl som Stenhøje Pilsner (ved havnen), Knuden Classic (opkaldt efter Knudeklinten), Bette Jens Hyw Blanc (opkaldt efter Furs højeste punkt), Gammelhavn Ale, Bispehuen Blond, Smedjehøje Schwarzbier og så videre dér, hvor du køber dine øl i hele landet.

Unikt vand på Fur giver unikt øl

Fur Bryghus er beriget med helt unikt vand i undergrunden.

– Vandet siver gennem øens lag af molér og vulkansk aske, hvilket naturligt renser og beriger det. Undervejs optager vandet vigtige mineraler, der bidrager til at skabe en velsmagende og velafbalanceret øl ved at fremhæve de naturlige smagsnoter af de andre råvarer, fortæller Thomas Hald Blouner og fortsætter:

– Vandet er en central del af Fur Bryghus’ filosofi om at bruge gode råvarer til at skabe kvalitetsøl, hvilket gør det “Furske” vand til en afgørende faktor for øllets karakter.

De første øl med den nye grafiske identitet har allerede forladt tappelinjen på Fur Bryghus, og de kommende måneder venter tilpasning af reklamematerialer og lignende.

af Redaktionen

Seneste Nyt

Relaterede artikler

Mors, Topnyheder

Tak for tilliden og et farvel til kommunalpolitikken

Ellen Philipsen Dahl siger farvel og opfordrer til at stemme på Venstres Anette Jensen.
3 min read
Thy, Topnyheder

Unge thyboer drømmer om hverdagsnatur og bedre forbindelser

Foreløbig 250 thyboer i alderen 18 til 45 år har op til kommunalvalget delt deres drømme for Thy.
3 min read
Regionalt, Topnyheder

Statsministeren varsler opgør med voldelige skoleelever

Mette Frederiksen (S) vil give skoleledere mulighed for at smide voldelige elever fra 7., 8. og 9. klasse ud.
1 min read

Hjælp os med at dække din by
– Tip os om nyheder!

Så er du med til at hjælp os med at dække de vigtigste historier i dit lokalområde.