Fugleinfluenzaen rykker tættere på : To besætninger ramt

Endnu to nordjyske hobbybesætninger er ramt af fugleinfluenza. Fødevarestyrelsen opfordrer alle fugleejere til at gøre en ekstra indsats for at beskytte dyrene.

Fugleinfluenza er meget alvorlig for alle fugle. Langt de fleste fugle bliver syge meget hurtigt, og mange dør. Kort før jul er endnu to hobbybesætninger ved henholdsvis Frederikshavn og Brønderslev ramt af udbrud.

– Vi ved, at det er en voldsom oplevelse for ejerne, både at se fuglene blive syge og dø, og at vi efterfølgende rykker ind for at sikre, at ejendommen ikke bliver smittekilde til nye udbrud, siger veterinærchef Flemming Kure Marker, Fødevarestyrelsen.

Ejerne må fra i dag og de kommende uger ikke flytte dyr af nogen arter til eller fra de to ejendomme uden Fødevarestyrelsens tilladelse. De to besætninger er holdt som såkaldte ”fugle i fangenskab”, hvor ejerne hverken har bortgivet eller solgt æg og heller ikke har flyttet fugle eller andre fjerkræprodukter fra ejendommene. Fødevarestyrelsen vurderer derfor, at risikoen for smittespredning fra ejendommene er minimal, og opretter derfor ikke restriktionszoner.

– Fugleinfluenza er meget udbredt blandt de vilde fugle, og de seneste udbrud viser, at det er vigtigt, at ejere af hobbybesætninger gør alt, hvad de kan, for at beskytte deres fugle. Der skal så lidt til, før smitten spreder sig i en besætning, så følg vores retningslinjer om bl.a. smittebeskyttelse og hold foder og drikkevand under fast tag, siger Flemming Kure Marker, som tilføjer, at evt. udearealer skal afdækkes, så vilde fugle ikke kan komme ind.

I November og December er 14.000 høns blev slået ned nord for Hobro, og 9.000 kalkuner i Møldrup.

af Redaktionen

Relaterede artikler

Mors, Regionalt, Thy, Topnyheder

AI er kommet for at blive – også på de lokale gymnasier

To ud af tre gymnasieelever indrømmer at have brugt ChatGPT i afleveringer, og ni ud af ti i gruppearbejde. To lokale gymnasier ruster sig til nye tider.....
5 min read
Kultur, Thy, Topnyheder

Thyboerne er ikke til rock i synagogen – men i kirken

THY ROCK's kirkekoncerter med U2-coverbandet DIE HERREN, er en kæmpe succes. Folk strømmer til de lokale folkekirker, der danner en usædvanlig flot ramme om rockbandets koncerter.
2 min read
Thy, Topnyheder

Bedsted Skole: Ordentlighed er ikke til forhandling

Det handler om redelighed i beslutninger, gennemsigtighed i processer og et sagligt, fuldt oplyst grundlag, før der træffes politiske beslutninger med vidtrækkende konsekvenser for børn, ansatte og lokalsamfund.
7 min read

Hjælp os med at dække din by
– Tip os om nyheder!

Så er du med til at hjælp os med at dække de vigtigste historier i dit lokalområde.