Frøstrup mister sin læge: Borgere har stået uden tider

Beboere i Frøstrup i det nordlige Thy har i to uger ikke kunnet få en lægetid – og nu opgiver lægen sin klinik, og er sygemeldt.

Man har en følelse af usikkerhed, og det, synes jeg, er grotesk, siger Thomas Peter Falkenberg til TV MIDTVEST. Han fortæller, at hans datter måtte undvære sin 12-måneders vaccine, da lægetiden blev aflyst på grund af lægens sygdom.

Også Heidi Andersen kalder situationen uholdbar:

– Det er ubehageligt ikke at kunne komme til læge, hvis man sidder med et sygt barn, siger hun til TV-stationen.

Region Nordjylland bekræfter, at lægen – der også ejer klinikken – er sygemeldt. Akutte patienter henvises midlertidigt til Brovst, 40 minutters kørsel væk. Regionen forventer dog, at patienterne “snarest kan få adgang til den lægehjælp, de har krav på.”

Lægen stopper helt 1. marts 2026 – blot et år efter, han overtog klinikken.

af Redaktionen

Relaterede artikler

Job & Erhverv, Mors, Topnyheder

Muslingefiskeri sat på pause: Vilsund Blue frygter lukning

Vilsund Blue i Nykøbing Mors indstiller onsdag fiskeriet af muslinger, fordi virksomhedens ejer, Poul Kærgaard, mener, at EU's krav om sortering og registrering af al bifangst er umulige at efterleve
1 min read
Job & Erhverv, Mors, Topnyheder

Salget af Ø. Vildsund Gl. Færgekro er faldet til jorden

Parterne allerede fra 1. maj overbeviste om, at kroen var solgt. En endelig købsaftale er dog aldrig blevet underskrevet.
2 min read
Job & Erhverv, Thy, Topnyheder

Vesløs Kro lukker ved årets udgang – håber på ny forpagter

Årsagen er ikke manglende opbakning fra gæsterne, men en vedvarende mangel på arbejdskraft, som gør det umuligt at drive kroen videre i sin nuværende form.
2 min read

Hjælp os med at dække din by
– Tip os om nyheder!

Så er du med til at hjælp os med at dække de vigtigste historier i dit lokalområde.